Netprinter

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
tbaltser
Abonnent

Jeg har en HP Color LaserJet 2600n netprinter. Den er ikke trådløs, og den står langt fra min rooter. Jeg har forsøgt at forbinde den og rooteren med to Amitech HomePlug Turbo 85 Mbit, men det virker ikke. Amitech Support er ikke til megen hjælp, men mener, at deres HomePlug ikke virker med Windows 7. Jeg har forbundet den ene HomePlug til printeren, og den anden til rooteren. Alle tre lamper på begge HomePlug lyser grønt.
Har I en løsning?
Hvilken hardware skal jeg bruge for at gøre printeren trådløs?

Homeplugs er simple enheder, der ikke har meget med Windows-versionerne at gøre. Når de er sluttet til og lamperne lyser, fungerer de stort set som et stykke kabel. Det gælder også Amitech-enhederne, som jeg flere gange  har prøvet med udmærket resultat. Men forskellige faktorer kan give problemer, og det er altid sværere at krydse sikringsgrupper med homeplugs.

Jeg vil foreslå at afprøve homeplug-forbindelsen med en computer (husk at slå den trådløse forbindelse fra!) for at sikre, at den er i orden.

Er det problemfrit, kan du gå mere i dybden med at fejlsøge printerens forbindelse, om den får en IP-adresse på netværket etc.

Som du også overvejer kan du løse problemet med hardware. Du har brug for en såkaldt ‘bridge’, fx. denne model:

http://www.edbpriser.dk/access-point/asus-ea-n66-id-6675579.aspx

Priserne ligger omkring 500 kroner (denne er lidt dyrere), men løsningen er til gengæld effektiv, naturligvis forudsat at du er indenfor rækkevidde af det trådløse net.

Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.