Opsætning af router …

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 13 år siden.
Oprettet af
Anonym

Jeg har anskaffet mig en ASUS RT-N16 router.
Jeg har i forvejen en Netopia router leveret
af TDC som en del af Home Duo abonnement.
Den virker upåklageligt bortset fra at den
trådløse dækning er utilstrækkelig.
Jeg vil derfor tilkoble den nye ASUS router,
således som beskrevet øverst side 56 i
Komputer for alle nr 17.
Jeg har forbundet WAN-stikket på ASUS til et
LAN-stik på Netopia. Jeg har forbundet en gammel
PC med Windows XP sp3 til et LAN-stik på ASUS.
Jeg har så forsøgt at konfigurere ASUS fra den
gamle PC. Men ligemeget hvordan jeg gør, kan jeg
ikke få kablet forbindelse til internettet (min
plan er, at jeg vil have den kablede adgang til at
virke før jeg begynder at rode med den trådløse adgang).

Kort fortalt har jeg blandt meget andet prøvet flg.:

step 1: Under Advanced Setting klikker jeg på Administration
 og vælger den radio button der hedder Router (fravælger dermed
 Broadband Share og Access Point). Kører wizarden igennem –
 sandsynligvis forkert.

step 2: Under Advanced Setting klikker jeg på LAN.
 På fanebladet LAN IP sætter jeg IP Address
 til 192.168.1.50 (Netopia uddeler adresser
 fra 192.168.1.8 og fremefter). Og Subnet Mask
 sætter jeg til 255.255.255.0.

ASUS’en rebooter så.
Jeg logger på igen og fortsætter med:

 På fanebladet DHCP server sætter jeg Enable the DHCP Server til No.

step 3: Under Advanced Setting klikker jeg på WAN.
 På fanebladet Internet Connection sætter jeg WAN Connection Type
 til Dynamic IP. Jeg har også eksperimenteret med Static IP.

Uanset hvad siger den lille troldeunge i øverste højre hjørne:
You have set the wrong dynamic or static IP address for your RT-N16.
Og på Network Map billedet vises med et rødt kryds at ASUS ikke
har forbindelse til Internettet :-((

Vil nogen hjælpe mig med “router config for dummies” ?

Venlig hilsen

Stig Jacobsen
Skanderborg

Lad mig starte med at foreslå den enkleste løsning:

Tag TDC-routeren fra, gem den i bunden af et skab, og brug kun din glimrende RT-N16 (jeg har selv en). Nulstil den til standardopsætningen, og vent eventuelt et par timer, indtil TDC-forbindelsen har accepteret, at der sidder en ny enhed på linjen. Du kan f.eks. gøre det om aftenen og lade dem forhandle natten over.

Vi har udspurgt TDC om sagen, og der er intet til hinder for at udskifte deres routere med en nyere og bedre. De kan naturligvis ikke yde support på en router, der ikke er deres egen, men da du selv har en fornuftig forståelse af deres opsætning, er det næppe et problem.

Hvis du foretrækker at beholde TDC-routeren i netværket, vil jeg gennemgå et par hovedpunkter i den forbindelse. Det lyder som om dine kabler er korrekt forbundet.:

1) DHCP-serveren i ASUS-routeren skal være slået fra, som du foreslår, og slået til i TDC-routeren.

2) Lad ASUS-routeren automatisk hente IP-adresse fra TDC-routeren.

3) Access Point (trådløs adgang) skal være slået til i ASUS-routeren og fra i TDC-routeren.

Lad høre, om dette får tingene til at falde på plads, eller om vi skal se nærmere på dem.


Anonym

    Hej Henrik

    Tak for et rigtig godt svar. Jeg valgte, at sætte ASUS-routeren op som Access Point – og det var nemt og hurtigt at gøre. I påsken var junior hjemme på ferie og erklærede sig også fuldt ud tilfreds med løsningen. Endnu en gang tak for hjælpen.

    Blot nager det mig lidt, at jeg stadig ikke forstår, hvorfor jeg ikke kunne få den til at virke som “Router” i stedet for som “Access Point”.

    venlig hilsen

    Stig Jacobsen

    Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.