rækkevide af trådløst netværk

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Leif Jonasson Leif Jonasson 13 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
Tinje
Medlem

Jeg har en iphone, som jeg gerne vil gå på med mit trådløse netværk (som er i kælderen). Det rækker dog ikke ud i haven, så hvordan “forlænger” jeg signalet? Jeg har fået anbefalet at koble en trådløs router på oppe i stuen, men kan det forlænge mit signal?

Leif Jonasson
Leif Jonasson
Supporter

    Der findes forskellige muligheder for at forstærke/forlænge et trådløst signal. Den nemmeste er at anskaffe et apparat, der typisk hedder “range expander” , “signal booster” eller noget i den retning. Du bør evt. kigge efter noget af samme fabrikat som den router, du har i kælderen. 

    En anden mulighed er mere nærliggende: Flyt routeren én etage op. For alt andet lige, vil den række længere rundt i huset, inkl. haven og 1. sal, hvis du får den op fra kælderen.

    Endelig så kan man koble to routere sammen i et netværk – men det skal så ske med et kabel. det er en lidt mere indviklet procedure, som jeg ikke kan give detaljeret vejledning til på denne plads.

    Lad mig lige supplere med et forslag, der korrigerer Leif’s lidt:

    Ideen med to routere er blevet bedre og nemmere de seneste par år, og mange routere vil uden større problemer fungere som ‘Bridge’, der opfanger det trådløse signal fra den første router og udvider netværket betydeligt. Der er et par finter i at sætte det korrekt op, men når det er gjort, er det en mere effektiv og pålidelig måde end at montere retningsbestemte antenner etc.

    Bruger du kablet forbindelse mellem de to routere er det forholdsvis enkelt: Giv begge trådløse netværk samme SSID (netværks ID), og slå DHCP-serveren fra i den enhed, der udvider netværket. Så vil Windows behandle de to routere som et samlet stort netværk.

    Hvis det er fysisk muligt, er den nemmeste (og billigste) løsning et af Leifs andre forslag, nemlig at flytte routeren højere op. Det kan naturligvis kræve et længere netværkskabel.

    Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.