Trådløst netværkskort. Kan ikke indlæse enhedsdriveren

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 12 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
chjb
Medlem

Mit trådløse netværkskort virker ikke.

I egenskaberne under enhedshåndtering står der “Windows kan ikke indlæse enhedsdriveren til hardwaren, da en tidligere udgave af driveren stadig er i hukommelsen. (Kode 38)”.

Har prøvet følgende, uden at det løste problemet:

Opdateret driveren
Kørt Fixit fra Microsoft
Har fjernet driveren og ladet Windows installere den igen

Jeg kører Windows 7

Venlig hilsen
Claus

Hm, du har allerede været grundig, og sikkert læst denne artikel:

http://support.microsoft.com/kb/310123

Mit næste råd er at bruge Enhedshåndtering til helt at fjerne enheden fra Windows. Så vil Windows finde den igen ved næste opstart, og her kan du så henvise til den nyeste driver. Den har du allerede hentet (jeg går ud fra at det er den korrekte udgave), og må ligge i en mappe, du kan udpege under søgning efter ny hardware.


chjb
Medlem

    Hvis jeg fjerner enheden eller driveren til den, så går den automatiske installation i gang, når jeg genstarter. Den kigger efter driver med Windows Update, hvis jeg har lan kabel på. Hvis ikke, så kigger den i drivermapperne og installerer derfra.

    Hvordan stopper jeg den, så jeg selv kan bestemme driverplaceringen.

    Jeg har bemærket, at for hver gang jeg fjerner enheden, så får den en ny nummerering i enhedshånteringen. Lige nu hedder den USB Wireless 802.11 b/g Adaptor #5. Ved ikke om det har nogen betydning.

    Hilsen Claus

    Der plejer at være en mulighed for at angive driveren manuelt. Send evt. et skærmskud, så jeg kan se præcist, hvad Windows har gang i.

    Den fortløbende nummerering af trådløse netkort er ikke skadelig i sig selv.


    chjb
    Medlem

      Du får lige 3 skærmdump af de faser der er i installationen.

      Jeg kan ikke se andre muligheder end at trykke luk og vente på at installationen kører færdigt.

      Hilsen Claus

       

       

      Hvilken model netværkskort er det præcist, vi har med at gøre her? Windows angvier den til at være 802.11 b/g, hvilket tyder på at den er temmelig gammel. Det kunne være, at der ikke findes en Windows 7 driver til den.

      Alternativt har Windows fået fat i den forkerte driver. I det tilfælde skal du sørge for at have den rigtige driver ved hånden, tage USB-enheden fra, og så afinstallere den forkerte driver som Windows finder.

      Derefter installerer du den rigtige driver, og først da er det tid til at tilkoble USB-enheden igen. Alternativt kan du tilkoble enheden, og når Windows spørger efter driverinstallationen udpeger du så driverens placering manuelt.

      Lad gerne høre, om det får det til at fungere.

      Forummet 'NETVÆRK' er lukket for nye emner og svar.