Udskriv side fra Nem ID log in

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 10 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
bni53
Abonnent

Når jeg er logget på en side hvor der skal anvendes Nem ID, f.eks. skat eller netbank, kan jeg ikke udskrive. Når jeg forsøger at udskrive starter proceduren udskrivningen som normalt, men efter et øjeblik kommer en fejlmeddelse om at printeren er off line. Når jeg kikker i printerkøen findes jobbet, men med en fejlmeddelse.

Så længe jeg er inde på den pågældende hjemmeside kan jeg heller ikke udskrive dokumenter som findes på PC’en. 

Jeg anvender Windows 8, min printer er en Epson Stylus SX445W, som kører på mit trådløse netværk, jeg bruger Google som browser.

Kan dette skyldes virusprogrammet? her anvender jeg F-Secure

 

Mvh Bo 

Nu bruger NemID Java, så start med at finde ud af, hvilken Java-udgave, du har installeret i computeren. Det kan du gøre fra denne side:

http://java.com/en/download/installed.jsp

Det bør være Version 7 Update 45, der er den nyeste. Hvis det er en ældre udgave, skal du opdatere den i alle tilfælde.

Problemer med Java skyldes ofte fejl i de midlertidige Java-filer, der hentes automatisk i baggrunden. Luk alle browserwinduer før du rydder op:

I Windows’ Kontrolpanel kan du finde Java-kontrolpanelet (se første skærmskud). Her går du ind på Temporary Internet Files / Settings, og klikker på Delete files… (se andet skærmskud). Det giver et lille vindue med tre valgmuligheder (se tredje skærmskud). Sørg for at de to øverste er markeret, og klik på OK. Klik på OK igen for at lukke Javas kontrolpanel. Start browseren og prøv igen.

Forummet 'PRINTERE' er lukket for nye emner og svar.