Alternativ PDF Reader

Ikke løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  jørn 13 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
seniorproppen
Abonnent

Alternativ PDF Reader

Når og hvis behovet for en PDF læser opstår, vil 99 ud af 100 brugere formodentlig vælge at installere gratisprogrammet Adobe Acrobat Reader i en eller anden version.

Hvis man har en stor og meget rummelig harddisk, er der umiddelbart ingen problemer med at bruge Adobe Acrobat Reader i den daglige læsning af PDF-filer.

Hvis man derimod har pladsproblemer på sin harddisk, vil man hurtigt opdage, at en enkelt version af Adobe Acrobat Reader i sig selv fylder godt i landskabet og bruger ca. 250 MB af den sparsomme plads på harddisken.

Hvis man i forlængelse af sidstnævnte også har installeret Adobe Acrobat Reader til at opdatere sig selv, når der udsendes nye versioner og andre opdateringer, kan man meget hurtigt komme ud i alvorlige pladsproblemer på harddisken.

I mine forsøg på at optimere pladsforbruget på min C: harddisk, har jeg bemærket mig, at opdateringerne af en fungerende udgave af Adobe Acrobat Reader tilsyneladende ikke fjerner de hidtil anvendte versioner af Adobe Acrobat Reader, men lægger sig ind på harddisken som en helt ny version af Adobe Acrobat Reader.

Over tid kan man derfor i værste fald opleve, at der er installeret indtil flere forskellige og meget pladskrævende versioner af Adobe Acrobat Reader på en harddisk. (Antal versioner x 250 MB)

Spørgsmål:

Kan det bekræftes, at opdateringen af en fungerende udgave af Adobe Acrobat Reader ikke fjerner de hidtil anvendte versioner af Adobe Acrobat Reader ?

Løsning:

 

Fjern alle udgaver af Adobe Acrobat Reader og installer gratisprogrammet Foxit PDF Reader.

Foxit PDF Reader kan hentes på adressen: http://www.foxitsoftware.com

Foxit PDF Reader kan det samme som Adobe Acrobat Reader, men fylder imod al forventning mindre end 10 MB på harddisken.

 


jørn
Medlem

    Hej senior…

    Jeg har haft Foxit i snart et år og den virker fint, dog får jeg i fx e-box en meddelelse om at de ikke kan finde adobe eller noget i den retning, og så klikker jeg på knappen Skift til… og så kommer filen på Foxit med det samme.

    mvh Jørn


    seniorproppen
    Abonnent

      Til Jørn

      Med alt muligt forbehold tror jeg, at ovennævnte skyldes, at mange afsendere af PDF-filer pr. automatik forventer, at alle der ønsker at læse PDF-filer også pr. automatik har installeret Adobe’s megastore PDF-læser på deres computere.

      Med venlig hilsen  –  Seniorproppen

       


      jørn
      Medlem

        Ja, og den står øverst på K-cd’en! Tak fordi du reagerede på svaret.

        Med venlig hilsen

        Jørn

        Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.