CD-ripper

Løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 1 måned siden.
Oprettet af
olcarst
Abonnent

Programmets navn:CD-Ripper
Spørgsmål: Jeg har tidligere brugt programmet CD-Ripper fra NCH når jeg skulle gemme musik fra en CD, men nu skal der pludselig penge på bordet og som fattig pensionist er jeg jo ikke meget for det, men ærgerligt er det nu for programmet virkede rigtig godt. Har også prøvet FreeRIP MP3 Converter og langt hen ad vejen virker det også rigtig godt. Men  jeg frygter lidt at det også pludselig holder op med at virke før der bliver betalt ved kasse 1. Har også prøvet VLC media player som er rigtig god, men har man en stak CD’er liggende klar tager det lang tid med VLC førend optagelserne er i hus.

Så nogen bud på hvad man ellers kan bruge?

 


kaj-emil
Abonnent

    Hej olcarst

    Spørgsmålet er stillet før. Her er et par forslag til programmer, der kan rip’e

    https://forum.komputer.dk/forum/windows-10/emne/overfoerer-mp3-filer-fra-kopi-cder-til-pcen/

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil


    kaj-emil
    Abonnent

      Hej olcarst

      Til orientering har jeg lige rip’et en CD med det indbyggede program Windows Media Player, det tog ialt 6min. 40sek..

      Computeren var en Medion Akoya P7818 (bærbar) købt 2012, der er opgraderet til win.10 1909.

      CD’en er Rip’et til .mp3 med en bithastighed på 256kbps (programmet har en øvre bithastighed på 320kbps).

      CD’ens længde er 33min. 48sek.

      Måske det har din interesse?

      Med venlig hilsen

      Kaj-Emil

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Og jeg har længe holdt mig til CDex:

        https://cdex.mu/

        Sammenlignet med nyere programmer er brugerfladen lidt kryptisk, men den har mange muligheder og gør det godt.


        olcarst
        Abonnent

          Tak for info.

          Media Player har jeg tidligere brugt meget, men var ude for flere problemer med programmet når jeg skulle rip’e en CD. Nogen gange virkede det og andre gange ikke – og spørg mig ikke hvorfor jeg har aldrig fundet ud af det.

          Nu prøver jeg noget af det andet I har foreslået, og så endnu engang tak for info.


          kaj-emil
          Abonnent

            Hej olcarst

            Selv om du har lukket “sagen”, kan jeg ikke “dy” mig for, at komme med en kommentar.

            Jeg har anvendt Windows Media Player i mange år til at rip‘e musik CD’er, og er aldrig blevet skuffet, programmet har altid virket.

            Jeg nævner her hvad jeg gør: (Tvivler på at det kan gøres bedre med andre programmer).

            Kommer dette billede op, når programmet Windows Media Player åbnes, venstreklikkes der på Skift til bibliotek.

            Dette billede kommer op.

            Musik-CD’en lægges i CD-drevet og dette billede kommer op.

            Der venstreklikkes på >> og via Indstilling for kopiering fra cd (“rip”) fås et vindue hvorfra “næsten” alt kan opsættes (og skal opsættes herfra).
            Format: Har jeg sat til MP3, der er mange lydformater.
            Lydkvalitet: I formatet MP3 er største bithastighed 320Kbps. Størst opnåelige er 1411,2Kbps med formatet WAW.
            Kopier (“rip”) cd’en automatisk: Denne funktion efterlader jeg altid Deaktiveret, og har den kun Aktiveret, hvis jeg har flere CD’er, der skal rip’es.
            Skub cd ud efter kopiering fra cd (“rip”): Denne funktion har jeg altid Aktiveret. (Har jeg flere CD’er kan jeg bare lægge dem i én efter én, her aktiverer jeg naturligvis Kopier (“rip”) cd’en automatisk).
            Flere indstillinger: Venstreklik her for at se indstillingerne (normalt ikke nødvendigt).

            Dette billede kommer op:
            Du bruger kun Indstillinger hvis du vil ændre hvor din Musik bliver gemt, og ved mig gemmes den altid i den indbyggede mappen Music.
            Husk at Windows Media Player selv opretter undermapper, efter hvad der er “skrevet” på musik-CD’en.

            Du venstreklikker nu på >> og Kopier til cd (“rip”), se billedet og rip processen går i gang.

            På dette billede vises det i Stifinder, hvordan Windows Media Player har skrevet musik-CD’en til min Computer.
            Det tog 7min. og 50sec. for Windows Media Player at oprette mapperne og skrive filerne.

            Med venlig hilsen

            Kaj-Emil

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Hej Kaj-Emil

              Tak – og du er altid velkommen til at berige løste sager med dine gode kommentarer. Det vil komme andre til gavn, der via Google finder frem til den senere.

              Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.