explorer.exe fejl

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
olaf
Abonnent

Hvergang jeg trykker højre musetast på et ikon på skrivebordet, Q-dir eller andre steder f.eks. for at slette, kopiere eller omdøbe en fil, kommer der en besked op om at explorer.exe har fundet en fejl og afsluttes eller drwtsn32.exe har fundet en fejl og afsluttes. Derefter kan jeg ikke komme videre. Jeg bruger XP.

Med venlig hilsen
Olaf Böttcher

Umiddelbart kan der være to forskellige årsager til dette:

1) Der er problemer i Windows’ systemfiler.

2) En udvidelse til Stifinder har en programfejl.

Ad (1) vil jeg foreslå, at du starter et Kommandoprompt med Administrator rettigheder, og kører denne kommando:

sfc /scannow

Det gennemgår Windows’ indstillinger og systemfiler, og retter eventuelle problemer undervejs. 

Ad (2) kan programmer installere genveje i Stifinders menu. Disse programmer bliver aktiveret allerede når du højreklikker, og programfejl kan trække Stifinder med i faldet, som du oplever det. Hæng på, for nu bliver det teknisk:

Problemet er nu at identificere og deaktivere det problematiske program. Der vil jeg foreslå det lille program ShellExView, der er beskrevet her:

http://www.nirsoft.net/utils/shexview.html

Det er nemmest at hente selve programmet hos Download.com:

http://download.cnet.com/ShellExView/3000-2094_4-145729.html

Der er ikke noget installationsprogram til det, du skal blot udpakke arkivet og køre programfilen. Så får du et vindue som det vedlagte. Klik på kolonneoverskriften Type for at sortere listen, og find frem til de punkter, der er af typen Context Menu. Her kan du slå de forskellige udvidelser fra, indtil du finder den skyldige og højreklik i Stifinder virker igen. 


olaf
Abonnent

    Tak for et rigtig godt svar. Ved hjælp af det anbefalede program ShellExView fandt jeg frem til at Ashampoo Photoeliminator 2iluminatorShellExt.dll var årsag til fejlen.
    Med venlig hilsen
    Olaf Böttcher

    Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.