Firefox eller Chrome – evt en anden?

Ikke løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
hlexa
Registreret bruger

Programmets navn:Browser
Spørgsmål:Browser til Windows 10 Pro.

Hvilken browser skulle jeg vælge til erstatning for Microsofts indbyggede Edge i Windows 10?

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Chrome og Firefox er gode. Personligt foretrækker jeg Firefox, de fleste foretrækker Chrome.


    hlexa
    Registreret bruger

      Hej!

      Tak for svar.

      Jeg bruger allerede Firefox på een af mine Windows maskiner. Derudover bruger jeg Thunderbird til Mail

      https://da.wikipedia.org/wiki/Mozilla

      – på min Mac, hvor jeg ellers bruger Safari som browser. Apple understøtter ikke længere Safari til Windows.

      Så det bliver nok Firefox, der kommer til at erstatte MS Edge på min nye Lenovo med Windows 10 Pro.

      Men hvad er mon grunden til at Chrome er så populær?

      Som jeg har skrevet andet steds, så er jeg ret paranoid, og sletter Cookies mv i et væk. Mon ikke Google følger med i hvad man foretager sig på nettet med Chrome?

      “Only the paranoid survive” – Andrew S Grove.

       

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Det er gode valg. Jeg ser selv med en vis bekymring på, hvordan vores data bliver brugt af de store teknologifirmaer, og det kan være svært at holde rede i, hvad der sker.

        Chrome er populær af to hovedårsager, mener jeg:

        1) Den fungerer rigtig godt. Som udvikler ved jeg noget om forskellen på Gode og Dårlige browsere (du får ét gæt på, i hvilken kategori Edge og Internet Explorer ligger!). Chrome er meget bedre.

        2) Det er lykkedes for Google at få Chrome promoveret alle mulige steder. Sammen med programmer, på deres altdominerende søgemaskine, og mange andre steder.

        Det med cookier er en værre historie – myndighederne har fået os til at tro, at det er noget forfærdeligt stads, og derfor tvinger de alle websider til at advare om dem. I virkeligheden er de tekniske muligheder for at misbruge cookier stærkt begrænsede – de kan kun aflæses af samme websted, der har lagt dem. Det endeløse fokus på cookier fjerner opmærksomheden fra andre og mere alvorlige problemer. Tag Skype: For fem år siden havde jeg to uafhængige kilder i efterretningstjenesterne, der begge sagde: “Vi kan ikke knække Skype”. I dag besvarer Microsoft (der jo ejer Skype) spørgsmål om aflytning af Skype med det kryptiske “Vi samarbejder med de relevante myndigheder”.

        Folk flest interesserer sig ikke ret meget for det her – men de relativt få (f.eks. EFF), der gør, tager det ret alvorligt, og graver dybt i tekniske og etiske spørgsmål om privatlivets fred mm.

        Min egen løsning er at bygge en “Privat Sky”, så mine data ikke er afhængige af andres computere.

        Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.