Hvad sker der med word og excel filer imens jeg afinstallerer Office 2007

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Tao Tao 8 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
solsortunge
Registreret bruger

Hvis jeg afinstallerer Office 2007, hvad sker der med mine word og excel filer imens og inden jeg installerer en gratis udgave af tekst- og regnearkfiler?

Kan den ny udgave læse filerne?

Tao
Tao
Supporter

    Hej,

    Dine filer sker der ikke noget med. Programmerne i Office-pakken er blot programmer der kan åbne og redigere disse filer. Når du afinstallerer Office 2007 vil filene derfor miste deres ’sædvanlige’ ikon og ikke kunne åbnes medmindre du har et andet program på din PC, der kan åbne disse formater (fx ligger der som standard et program, der hedder WordPad, der kan åbne .doc- og .docx-filer).

    Hvis du installerer en nyere version af Office (fx Office 2016) vil dette program blot ‘overtage’ åbningen og redigeringen af filerne. Hvis du installerer en alternativ kontorpakke (fx Libre Office) vil du også kunne åbne dokumenterne, men du skal være opmærksom på, at formatteringen måske er en anelse anderledes og særligt funktioner som SmartArt, grafik osv. vil se en anelse anderledes ud end sædvanligt.


    solsortunge
    Registreret bruger

      Tak for svaret.
      Grunden til at jeg vil af med Office 2007 pakken er, at jeg konstant får en mislykket opdatering med kode KB2596787. Jeg har tidligere fået at vide at fejlen er uden betydning og at jeg blot skal se bort fra den. Men den irriterer mig og så tænker jeg bare at komme af med hele pakken.
      Hvad er dit råd?

      Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.