Kan ikke afinstallere F-Secure

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 11 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
Jørn Rasmussen
Medlem

Min licens for F-Secure er udløbet og jeg vil gerne have et andet program ind. Når jeg forsøger, at fjerne F-Secure via kontrolpanel og fjern programmer melder den fejl med følgende tekst:  “Afinstallations plug-in rapportede en fejl”.

Findes der programmer, der kan hjælpe med at fjerne F-Secure ?

VH Jørn Rasmussen. 

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Ja – jeg ville personligt forsøge med RevoUninstaller der er et meget grundigt og potent program – det er gratis og på dansk, så alle kan være med

    Find det på en af de K-CD’erne eller hent det her:

    http://www.revouninstaller.com/revo_uninstaller_free_download.html

    Husk at nappe den gratis version – den er fuldt tilstrækkelig til almindeligt brug – og vær opmærksom på at få fjernet flueben under installationen hvis ikke du vil have en odiøs og unødvendig værktøjslinie med i købet.

    Tak til Jan Larsen for et svar. Det kunne jeg desværre ikke få til at virke. Programmet går ind i F-Secures afinstalleringsprogram og dermed opstår fejlen fortsat. Forsøgte med tvungen afinstallering – det gjorde ikke nogen forskel.

    Andre gode råd ?

    Vh

    Jørn S Rasmussen

    jan larsen
    jan larsen
    Supporter

      Det kan muligvis skyldes at der stadig kører en rest af F-secure i systemet selv om programmet egentligt er lukket ned.

      Prøv at finde joblisten frem – ctrl+shift+esc – og go til fanen ‘processer’ – find nu frem til en evt. kørende process af f-secure og luk den og forsøg igen at fjerne den med Revo.

      Alternativt kan du bruge den brutale og aldeles uautoriserede metode og simpelthen slette alt hvad der ligner f-secure via stifinder, både mapper og filer.

      Efterfølgende skal der køres et reg.database-oprydningsprogram som f.eks. Ccleaner til at fjerne de nu, for windows, intetsigende rester og efter en genstart af pc’en burde du være af med f-secure.

      Ovennævnte råd virkede ikke rigtigt. Jeg gik derfor på Google og søgte under “Afinstallere F-Secure” hvorefter nedenstående hjemmeside kom frem som nummer 3.  Jeg hentede dette Uninstallation_ Tool, der iøvrigt kommer fra F-Secure (!) – kørte en zip-fil og pludselig var alt F-Secure på computeren væk !!

      Hvorfor jeg ikke har gjort det noget før ved jeg ikke !

      Rådet hermed givet videre !

      http://www.softpedia.com/get/Tweak/Uninstallers/F-Secure-Uninstallation-Tool.shtml

      Med venlig hilsen

      Jørn S Rasmussen

      Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.