Konvertering af wob filer

Løst
Dette emne indeholder 12 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 1 måned siden.
Oprettet af
j¿pe608288
Abonnent

Finder der et program, der kan konvertere wob filer så jeg kan åbne dem i Photoshop?

Jørgen Pedersen

WOB – eller VOB?

WOB-filer er fra det temmelig ukendte program Rio Designer Pro. Er det filer fra dette program, du har fat i?

VOB-filer er mere almindelige, det er videoindholdet på DVD-skiver. Hvis det er det, du tænker på, er der forskellige metoder – jeg foreslår at afspille filmen i VLC, og bruge det programs  funktion til at gemme de enkeltbilleder, du har brug for:

http://www.videolan.org


j¿pe608288
Abonnent

    Hej Henrik.

    Tak for dit svar – undskyld – det er VOB filer, jeg har problemer med. Du skriver, at der er forskellige metoder – hvad tænker du på her? Findes der et program, der kan konvertere direkte?

    mvh. Jørgen Pedersen

    Ja, der er andre veje, nemlig at konveretere dem til almindelige videofiler og arbejde videre med dem derfra. Dette gratis program klarer opgaven:

    http://www.winxdvd.com/dvd-ripper/

    Du vil dog stadig få en videofil, som du derefter skal udtrække de enkelte billeder fra. Der er VLC igen et godt valg.


    j¿pe608288
    Abonnent

      Hej Henrik.

      Når jeg taler om at redigere i Photoshop, så taler jeg om “filmredigering” – det kan den nye Photoshop nemlig, men jeg har så fundet ud af, at det kan Movie Maker også, men det er jo ikke Photoshop!

      Du har givet mig et link til konvertering, men det har jeg vel ikke behov for, hvis jeg installerer VLC?

      Tak for dine hurtige svar/Jørgen Pedersen

      Ah, på den måde – jeg tænkte i statiske billeder, og undrede mig lidt. Glem VLC…

      Til det formål bør du bruge WinX DVD Ripper til at konvertere hele filmen til et passende format, fx MP4. Dermed får du hele filen i en enkelt velkomprimeret fil, i stedet for de lidt tilfældigt opdelte VOB-filer. MP4-filerne fylder også en del mindre.


      j¿pe608288
      Abonnent

        Det er ok, Henrik, men jeg kan ikke på WinX website se, hvorvidt programmet også håndterer .VOB

        MVH. Jørgen Pedersen

        Har du VOB-filer, der ikke ligger på film-DVD’er? Det er lidt usædvanligt.

        I mit svar gik jeg ud fra, at du vil konvertere fra film-DVD’er. Har du VOB-filerne separat, uden de andre filer på DVD’en, bliver situationen lidt mere kompliceret. Men de er grundlæggende MPEG2-filer, så det kan lade sig gøre.


        j¿pe608288
        Abonnent

          Hej Henrik.

          Tak for din tålmodighed! Mine videoer er hentet fra DVD(hvor de er lagt efter en overspilning fra VHS og igen her fra smalfilm – ja, det er medtagne, men værdifulde sager) over på computeren, hvor de så ligger som VOB filer. Det er disse, jeg gerne vil redigere i Photoshop CS6.

          mvh. Jørgen Pedersen

          På den måde. Så prøv et simpelt trick:

          Omdøb .VOB filerne til .MPG, og se om de kan importeres direkte.


          j¿pe608288
          Abonnent

            Desværre – jeg har i mellemtiden forhørt mig – rettere: forsøgt at få en forklaring hos Adobe – jeg blev blot kastet fra den ene medarbejder til den anden uden at nogen kunne komme med et svar/løsning. Måske det var en idé, at Komputer eller Digitalfoto henvendte sig desangående?

            mvh. Jørgen Pedersen

            Jeg vil hellere give en direkte løsning end håbe på et svar fra Adobe:

            VOB-filerne kan konverteres med det gratis Format Factory, der ligger her:

            http://www.pcfreetime.com

            Jeg anbefaler at bruge MP4 til de ompakkede filer – de vil typisk fylde mindre end halvdelen af VOB-filerne uden at der opstår kvalitetstab.


            j¿pe608288
            Abonnent

              Hej Henrik.

              Se, Henrik, det var hotline, når det er bedst – lortet virker – mange tak for din tålmodighed, ingen Karl Smart- kommentarer eller antydninger af spørgerens inkompetence. Du indstilles til gagepålæg.

              Mange taknemmelige hilsner/Jørgen

              Hvis du svarer kan jeg markere som “Bedste svar”

              Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.