Lav PDF om til Word filer

Dette emne indeholder 3 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 2 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
tigertatoo
Registreret bruger

Programmets navn: PDF / Word
Spørgsmål: Jeg har sommetider brug for at kunne lave en PDF om til et Word dokument, men skal man betale i dyre domme for at få et program til at klare denne opgave. Jeg har set man kan bruge online sider til at uploade sin PDF fil og få den lavet om til et Word dokument. Men jeg har filer som jeg ikke ønsker at få op i en sky på nettet så ønsker at kunne gøre det på min egen pc. Er der nogen mulighed for dette?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det er et ret almindeligt spørgsmål – og svaret er desværre, at det ikke er nogen nem opgave. Sagen er, at PDF-formatet på ingen måde er skabt til at blive ændret til andre formater, og det er svært at gøre det på en måde, der altid fungerer. Derfor er programmerne til det dyre, og jeg kender intet gratisprogram, der løser den opgave ordentligt.

    Det nærmeste, jeg kommer en løsning, er at kopiere teksten (Ctrl+C, Ctrl+V) fra Acrobat Reader ind i Word. Det får fat i teksten, men ikke i layout. Og der kan være et læs af uønskede linjeskift med i den proces.


    kaj-emil
    Abonnent

      Hej

      Jeg vil lige tilføje, at med programmet LibreOffice kan man rette tekst såvel som grafik i en PDF-fil.

      Gør følgende:

      1. Åben din .PDF i LibreOffice, programmet finder selv ud af, at det skal ind i Tegnings delen.
      2. Ret her tekst og grafik én A4 side ad gangen.
      3. Når dokumentet er rettet til tages for hver A4 side CTRL+a og CTRL+c.
      4. Gå ind i Tekst delen og tryk CTRL+v, og siden vil blive indsat som et billede.

      Programmet LibreOffice kan hentes her.
      https://fordelszonen.komputer.dk/programmer/libre-office

      Med venlig hilsen

      Kaj-Emil

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Til Kaj-Emils gode råd hører dog en bemærkning om, at der vil være markante grænser for, hvad man kan ændre i en PDF. Man kan ikke flytte ting rundt på siden, og teksten flyder ikke til nye linjer i tekstbokse. Redigering af PDF-filer er og bliver en nødløsning til mindre rettelser.

        Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.