Multimediepc

Løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 12 år, 1 måned siden.
Oprettet af
Leo k. Nielsen
Medlem

Jeg har en lidt ældre Pc til overs og vil gerne lave den til en multimediepc.

Den har XP lige nu, men jeg har en opdatering liggende  (Vista) og en Windows 7 originalcd.

Kan I hjælpe mig med min. krav til hardware og anvise et stykke godt software?

Umiddelbart vil jeg foreslå at beholde XP på computeren, hvis de nødvendige programmer ellers fungerer på den. Det bruger færre ressourcer end de nyere udgaver af Windows, ikke mindst Vista.

Først og fremmest vil jeg anbefale, at der er godt med ram i computeren. Et praktisk minimum er 2 gigabytes, mere er godt. 

Dertil skal CPU’en være pænt kraftig, gerne på 2 GHz eller mere. 

På programsiden vil jeg varmt anbefale MediaPortal:
http://www.team-mediaportal.com/mediaportal/features-overview

MediaPortal er gratis og kører på Windows XP, så du kan hente programmet og gå i gang med det samme.

Det lyder godt, men skal der ikke monteres et tv-kort i pcén således evt. film kan vises på mit tv??

TV-tuner er kun nødvendig, hvis mediecenter computeren skal kunne modtage TV (fra antenne/kabel/sattelit). Drejer det sig om afspilning af film fra DVD eller computerfiler, spiller de fint via computerens almindelige skærmudgang – hvor din skærm naturligvis skal have en indgang, der passer (VGA/DVI/HDMI).

Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.