Ødelagt word-fil

Ikke løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  keld m 9 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
mosi
Abonnent

Mon det er muligt at reparere nogle vigtige MSWord 2010 documentert på en Kingston Memory Stick.

Når man åbner ikke alle men nogle af dem (i Windows 7) kommer der en forvansket fil frem i et lille vindue, der indbyder til konvertering. Dette er kun muligt hvis man flytter en prik væk fra Windows, men så kan man skifte til alle mulige alfabeter inkl. kinesisk. Det system forstår jeg godt – alle tegns numre betyder forskellig tegn i de forskellige alfabeter. Hvis man prøver at åbne den primære forvanskede fil kommer den frem på dansk, men fylder nu 52 sider mod højst 8-10 i korrekt udgave.

Det kan også ske at PC’en blot svarer, at filen ikke kan åbnes, da den er beskadiget.

På Google har jeg fundet frem til, at filen mswrd632.wpc måske kunne være ansvarlig; man skal så blot slette den – den er øjensynlig et uheldigt levn fra en security update i 2009.  Google gav oplysning om hvor den kan findes i registreringsbasen, men den findes ikke på Windows 7 maskinen – heller ikke i x64 basen.

Jeg mener ikke problemet er relateret til doc/docx – sticken indeholder begge slags.

Hvis I ikke har nogen god ide, kunne I måske henvise mig til hvem der måske kan løse problemet; vi vil gerne betale et honorar.

 

 


keld m
Abonnent

    Hej, Sådan gendannes et mistet Word-dokument

    http://support.microsoft.com/kb/316951/da

    Måske kan du bruge dette?

    Med venlig hilsen Keld


    mosi
    Abonnent

      Først nu kan jeg komme tilbage til sagen, som bestemt ikke er løst. Hverken med eller uden filen mswrd32.wpc lykkes det at åbne – heller ikke med “gendan alle filer”. En gang sagde systemet, at nu var der sket gendannelse så langt som det var muligt, men det var blot en forvirrret samling af bogstaver og tal, som jeg blev opfordret til at gemme! Man må formodentlig erkende, at filerne er korrumperede?

      Mvh, Vagn  

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        mswrd32.wpc er en funktion der bruges af Word til at konvertere filer. Der er meget usandsynligt, at den indeholder egentlige data.

        Hvordan er du blevet opfordret til at gemme den?


        mosi
        Abonnent

          Vist et Microsoft opslag “Word Cannot start the converter mswrd632.wpc error”. Det foreslaas at fjerne den fra Reg.basen, da den i nogle tilfaelde blokerer. Det hjalp ikke. Den fandtes på en ældre XP-komputer med Word 97, men ikke på en anden XP med Word 2007 og ej heller på en Windows 7 64-bit med Word 2010. Ingen af dem kan læse alle filerne på den famøse Memory Stick, men dog nogle af dem med “Gendan alle filer”. Nogle filer fremkalder en skærm om at der mangler et konverteringsprogram – eller der kommer et sådant med alverdens forslag – som jeg skrev om.  De fejl-ramte filer åbner som spredte linier med “tilfældige” bogstaver og tal og evt. 200 sider i stedet for 5-10. — I har vel ikke et forslag om specialister, der evt. vil se på en kopi-stick? 

          Christian Bugge
          Christian Bugge
          Registreret bruger

            Tak for filerne. Jeg har kigget på det, og har ikke umiddelbart en løsning. Jeg prøver at vende det med nogle eksperter på mandag.

            Christian Bugge
            Christian Bugge
            Registreret bruger

              Det er ikke umiddelbart muligt at genskabe indholdet i filerne. Hvordan er mulighederne for at genskabe dem fra en anden kilde? Hvor stammer de fra? Måske findes de stadigvæk på en anden computer.

              Nu hvor du har en kopi af dem, så prøv at lave et filsystemtjek på den usb-nøgle, de kommer fra:

              Sæt nøglen i og tryk Windowstast+E. Nu åbner Stifinder.

              Højreklik på usb-nøglen og vælg Egenskaber.

              Klik på Værktøjer og klik Kontroller…

              Sørg for, at der flueben ved Reparer filsystemet automatisk, og klik Start.

              Når scanningen er afsluttet, prøv at åbne filen igen fra usb-nøglen.

               

               

              Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.