Programfejl

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 10 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
knud petersen
Abonnent

 

Jeg får pludselig en menu med programfejl kort efter opstart af min computer (se skærmdump). Når jeg googler 0xc0000142, får jeg masser af tilbud om, hvordan denne fejl afhjælpes. Først skal man downloade et program, der skal scanne computeren, og programmet finder så en masse fejl, som så skal udbedres, når man har betalt for programmet. Jeg tror ikke rigtig på det.

 

Når menuen fremkommer trykker jeg på OK for at lukke programmet, og så er der ingen problemer med computeren, som er en Lenovo Yoga med Windows 8.1. – Jeg ved ikke, hvad det er for et program, jeg lukker?

 

Da jeg fik computeren installerede jeg Comodo firewall. Hver gang computeren blev startet blev der ved med at dukke en advarsel om et program, Supportfeed, op. Jeg trykkede i starten på Allow, men den blev ved med at dukke op. Jeg begyndte så med Bloc and terminate. Det hjalp heller ikke. Så begyndte jeg med treat as + vist nok det fjerde punkt. Så kom der ikke flere advarsler. Programfejlen kom vist nok umiddelbart herefter.

 

For kort tid siden installerede jeg Ashampoo WinOptimicer fra Komputer for Alles CD. Her fik jeg en meddelelse om en overflødig post i registreringsdatabasen, som ikke kunne fjernes. Jeg stillede så et spørgsmål til Spørg Os Forum under programmer, om jeg kunne fjerne en linie i registreringsdatabasen og fik at vide, at det kunne ikke anbefales.

Jeg har scannet computeren med Malwarebytes, som ikke finder noget. – Fejlen er irriterende, da den kommer, hver gang computeren startes, men påvirker tilsyneladende ikke driften, når jeg først har trykket på OK. – Hvordan slipper jeg af med denne fejl?

Programmet cmd.exe er Windows Kommandoprompt. Prøv at taste cmd ind i Windows’ søgefelt og se, om det starter eller giver en fejl.

Hvis det fungerer, kan du køre et Windows systemtjek med denne kommando:

sfc /scannow

Det finder og retter mange obskure fejl i Windows.

SupportFeed er ikke umiddelbart et kendt skadeligt program, det kan være fx en del af Lenovos præinstallerede programmer. Hvis du kan finde frem til programmets placering, kan du finde ud af mere om det.

Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.