Programmer – Backup

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 13 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
Anonym

Hej

Jeg har et spørgsmål:

Kan jeg lave en backup af programmer som er med Copyright. så jeg eventuel kan geninstalleres senere hvis det er nødvendigt. Jeg tænker på om jeg kan kopiere det via stifinder eller andet ??

Jeg har 2 Musik-programmer ( Band-In-A-Box og Printmusic ), det ene har jeg købt for 5 år siden, det andet for 4 år siden. Jeg havde et problem med det 5 år gamle program, så jeg ville geninstallere det. Men CD-skiven var tom ( programmet kunne ikke indlæses ) Jeg kontaktede supporteren for programmet, der oplyste, at dataerne forsvinder efter ca. 5 år. Så jeg skal købe et nyt fik jeg at vide. Jeg havde heldigvis en opgradering af programmet, som var et komplet program og af nyere dato. Programmerne er med Copyright, og kan derfor ikke kopieres.  

Med venlig hilsen

Ole Møller 

Hej Ole

Et godt spørgsmål, og desværre et af de svære.

I første omgang tror jeg, vi har en forveksling her:

Copyright er den juridiske ret, på dansk ‘Ophavsret’, som udviklere og andre forfattere har til deres værker. Det lyder som om problemet her er kopbeskyttelse, hvilket er en teknisk blokering for at kopiere programmer etc.

Og her er svaret desværre langt hen ad vejen “Nej, det kan ikke lade sig gøre”. Windows-programmer installeres med forskellige indstillinger, nøgler i registreringsdatabasen etc., som kun installationsprogrammet kan sætte rigtigt. Kun relativt enkle programmer vil fungere, hvis programmappen kopieres fra en computer til en anden.

Du kan egentlig godt prøve det – kopiér programmets mappe fra Windows’ Programmer-mappe over på en anden computer. Jeg forventer dog, at det vil fejle.

Der findes ikke gode metoder til at kopiere programmer på denne måde, beklager.

Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.