Systemgendannelse

Løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
ove-g
Medlem

Jeg har læst med interesse artiklen om hurtigere opstart.Heri nævnes, at det måske kan hjælpe at gå tilbage og prøve en tidligere opsætning af sin komputer. Programmet hertil er let at finde, og jeg har prøvet at starte det. Det går fint indtil det til slut melder, at det hele mislykkedes. Så siger det prøv en anden dato. Det har jeg gjort og får stadig samme melding at gendannelsen mislykkedes.

Meddelelsen er vist i vedhæftede fil.

Styresystem er Vista og der er masser af plads på harddisken. Komputeren er de sidste 2 måneder langsomt blevet længere og længere om at starte op. Nu tager det over 5 minutter. Med jævne mellemrum fryser internettet lige pludselig og der må genstartes. Kan det være en virus der er på spil?

Alt andet virker, men det går landsomt.

Håber I har et forslag til afhjælpning.

Med venlig hilsen

OVE

Her kan naturligvis være tale om virus eller lignende. Det er et forholdsvis nemt problem at løse:

1) Scan computeren med det antivirusprogram, du har installeret.

2) Scan den også med Malwarebytes’ Anti-Malware, der finder andre typer ondskabsfulde og skadelige programmer.

Medmindre de finder noget stads, ligger problemet et andet sted. Nu nævner du ikke, hvilket internetprogram, der fryser, men mon ikke det er Internet Explorer? Det bruger grafikdriveren på en avanceret måde, der kan skabe problemer. Her vil jeg anbefale at opdatere driveren til grafikkortet.

Den generelle langsomhed kan også skyldes for mange opstarts- og baggrundsprogrammer, eller en slidt harddisk, der kæmper for at omgå sine defekte sektorer. 

Til sidst spørgsmålet om Systemgendannelse. Sidst, fordi det er bedre at finde problemets egentlige årsag og løse det der. Jeg vil foreslå at lade computeren kontrollere Windows’ sundhed med denne kommando, der skal gives i et kommandoprompt med Administrator rettigheder:

sfc /scannow

Det gennemgår filer og indstillinger, og reparerer mange underlige fejl.


ove-g
Medlem

    Ovenstående svar har jeg prøvet at følge.

    Har virusskannet og undersøgt for opdaterede drivere til grafikkortet.

    Alt var OK.

    Har også gennemført en scannow operation.

    Det er stadig ikke stadig ikke lykkedes at gennemføre systemskanningen. Der kommer samme svar.

    Er der andet jeg kan gøre?

    OVE

    Med de mest almindelige årsager elimineret må jeg mistænke harddisken. Brug dette program til at undersøge, om det viser symptomer på slid:

    http://www.passmark.com/products/diskcheckup.htm

    Og brug Windows’ værktøj til at undersøge harddisken for fejl. Jeg vedlægger et skærmskud af, hvor det startes.

    Endelig kan du bruge det gratis program Soluto til at finde ud af, præcist hvad der tager så lang tid i starten, og til generelt at undersøge computerens helbred:

    https://www.soluto.com

    Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.