Vedr. Microsoft Office Outlook 2003

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 13 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
john
Medlem

Efter en sikkerhedsopdatering for et par dage siden, er muligheden for at klikke på et link i en modtagen mail, og blive bragt til den side linket refererer til, ændret således at jeg får en besked der hedder: “Denne handling er ikke mulig, da din komputer begrænser adgangen. Kontakt din administrator”. (Måske ikke helt ordret men meningen er ikke til at tage fejl af). Jeg har gravet mig igennem samtlige (synes jeg) indstillingsmuligheder, uden at finde nogen steder hvor jeg kan slå denne blokering fra. Der er et sted under “uønsket mail”, hvor et afkrydsningsfelt tilsyneladende tager hånd om noget lignende (forhindrer links til måske usikre websites), men heller ikke her har det nogen virkning.

Kan I lede mig på sporet af, hvor jeg skal gribe ind for at kunne åbne links igen? Det virkede indtil denne opdatering blev installeret, og jeg har en mistanke om at den har ændret nogle flueben i nogle boxe uden mit vidende.

På forhånd tak

Venlig hilsen

John

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Af én eller anden grund kan der f.eks. i forbindelse med en opdatering opstå en fejl i reg.databasen som medfører at man netop ikke kan aktivere disse link i mailprogrammer og forøvrigt, som regel, heller ikke i de øvrige officeprogrammer.

    Løsningen – og den virker med det samme, er at downloade en lille fil fra denne hjemmeside:

    http://www.dougknox.com/xp/file_assoc.htm

    Det er filen lidt ned på siden du skal bruge. Den hedder :’htm/html_associations_fix.zip’

    Download filen til et vilkårligt sted på harddisken, udpak og kør den – genstart pc og fejlen burde være rettet.

    Filen er oprindelig skrevet til win xp, men den fungerer lige så godt med både vista og win 7.


    john
    Medlem

      Tak for vejledningen. Filen reparerede fejlen omgående.

      Hilsen

      John

      Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.