Windows 10-rep selv

Ikke løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
ketbent
Registreret bruger

Programmets navn:
Spørgsmål:I blad 3/2019 er der en artikkel om: rep selv computers opstart. Efter 3 gangs opstart kommer siden frem, men hvordan kommer jeg videre, da tastatur og mus ikke virker. Der mangler jeg noget forklaring på?

Ketbent

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Hvordan er mus og tastatur forbundet til computeren? Indbygget (i en bærbar), kablet, Bluetooth eller en anden trådløs forbindelse? Der er en god chance for at det kan rettes i computerens BIOS, men den præcise metode er noget forskellig fra computer til computer. Hvilken model har du?


    ketbent
    Registreret bruger

      Hej Min computer er en stationer med tastatur og mus koblet til computerne via USB. Den har seneste opdatering 1903.

      Coputeren er en Surfer SF16BC Core 2 Duo 3.0GHZ Get9500GT.512mb 4GB 3200GB DV

      MVH Bent-Ole Larsen

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Tak. Det er en type, jeg ikke kender – så jeg bliver nødt til at gætte mig lidt frem.

        Først skal du ind i BIOS. det gør du ved at trykke på en tast (typisk Esc, F1, F8 eller Delete) umiddelbart efter at du har tændt for computeren. Det er helt i orden at taste mange gange for at ramme det interval, hvor tasten fungerer.

        Inde i BIOS vil du møde en skærm, der er helt forskellig fra Windows, og den kan være meget forskellig fra computer til computer. I mange computere er det nødvendigt at bruge tastaturet for at komme rundt i menuen – og her kommer naturligvis spørgsmålet, om de fungerer derinde. Hvilket fører mig til et tip, jeg ikke fik givet i første omgang:

        Har du prøvet at tage mus og tastatur fra, og koble dem til igen med det samme? Eller at koble dem til andre USB-porte? Der kan være tekniske grunde til at nogle af portene kun er aktive, når computeren er startet for alvor.


        ketbent
        Registreret bruger

          Hej. Der er intet der hjælper. Jeg mener stadig der mangler noget til artiklen 13/2019 side 22. Reparer selv computerens opstart Jeg som i artiklen bliver forklaret at slukke og starte 2 gange og tredie gang, bliver skærmen blå og der er 2 felter. Et med genstart og et med fejlfinding, Jeg kan ikke markere i noget felt da tastatur og mus ikke virker. Jeg må derfor slukke på startknappen. Derfor mener jeg stadig der mangler noget forklaring til artiklen.

          MVH. Bent-Ole

           


          keld m
          Abonnent

            Hej Bent-Ole

            Jeg kender desværre ikke din computer, men er det en ældre model så prøv at skifte batteriet på bundpladen. Måske kan BIOS’en nulstilles, her må du kikke i manualen hvis du har den 🙂

            Håber du får gang i computeren igen. Med venlig hilsen Keld

            >>>Må din computer være med dig<<<


            ketbent
            Registreret bruger

              Hej

              Jeg undrer mig meget over de svar jeg får og der bliver ikke svaret på mit spørgsmål. Jeg prøver igen og efter at have læst komputerbladet  13/2019 side 22 en løsning: “Reparer selv computerens opstart”. Jeg har forklaret i ovenstående spørgsmål hvordan jeg gør, men kan ikke komme videre, da mus og tastatur ikke kan benyttes. Derfor er mit spørgsmål: Mangler der ikke noget i den tekst i bladet? Svar som hvilken computer jeg har, om det er en bærbar eller en stationer. I bladet står der ikke noget om at det gælder for et bestemt mærke eller type computer. Der står heller ikke noget om at man skal ind i bios.

              Jeg syntes bladet mangler at forklare denne løsning: reparer selv computerens opstart 13/2019 side 22

              Bladet er god til at forklare tingene og hvordan man gør, men den her forklaring må kunne gøres bedre og jeg ønsker kun svar på det jeg spørger om i forum.

              Bent-Ole Larsen

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Hej Bent-Ole

                Lad mig lige forklare det lidt nærmere:

                På de PC’er, vi har afprøvet tippet med, har det ikke været noget problem at bruge mus og tastatur i reparationsmenuen. Derudover har jeg selv brugt reparationsmenuen flere gange på andre computere, og heller ikke oplevet problemer – med USB-enheder. Man kan vælge i menuerne med piletasterne og Enter-tasten, og som regel også med musen. Bluetooth enheder taber forbindelsen i den tilstand.

                Så problemet på din PC er et særtilfælde, der ikke er lige til at gennemskue. Normalt fungerer USB-enheder uden videre, men jeg mistænker, at netop din PC har brug for en Windows-driver for at aktivere USB-portene. Derfor spørger jeg til detaljerne om tilslutning, om du har prøvet andre porte, og overvejer at BIOS kan have en indstilling, der får USB-portene til at fungere i en ‘Legacy’ (kompatibilitet) tilstand.

                Og spørgsmålene handler ikke om andet end at finde frem til, hvorfor mus og tastatur på din PC ikke fungerer, hvilket er særlig usædvanligt når det er almindelige, kablede USB-enheder. Nogle PC’er har en bestemt USB-port, der virker i denne tilstand, og nogle skal slå USB Legacy Devices til i BIOS for at det fungerer. Så spørgsmålene er meningsfulde i forhold til at indkredse, hvad der skal gøres for at få tingene til at fungere for dig, og svarene vil ikke blive brugt til andet.

                Forummet 'PROGRAMMER' er lukket for nye emner og svar.