Åbning af dokumenter i e-boks

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 12 år, 12 måneder siden.
Oprettet af
klitquizz
Medlem

Jeg har opdaget et underligt problem: Jeg har haft AVG Virus Free 2011 samt COMODO Firewall installeret på min PC (bl.a. på baggrund af anbefalinger i Komputer for Alle). Det er også gået fint nok. Men pludselig en dag kunne jeg ikke åbne dokumenter i min e-boks. (Der kom et vindue frem som fortalte at Explorer havde opdaget et problem med et program…..) Der var ingen problemer med at komme ind på e-boks med NemId. Problemet kom når et dokument skulle åbnes. Jeg afinstallerede i min rådvildhed begge de nævnte sikkerhedsprogrammer og installerede i stedet Microsoft Security Essentials. Og VUPTI så kunne jeg åbne mine dokumenter i e-boks. Er der nogen som kan give mig en forklaring på ovennævnte?    jammerbugten

Det er ikke lige til at forklare, hvad der gik galt. Et af de nævnte programmer er stødt ind i en programmeringsfejl og er brudt sammen undervejs. Det er mest sandsynligt Comodo Firewall, da det installerer sig på en mere kompleks måde i computeren end AVG Antivirus, men det er ikke til at sige med sikkerhed.

Microsoft Security Essentials er et godt AV-program, og hvis du normalt har computeren hjemme i et netværk, giver Windows Firewall tilstrækkelig beskyttelse her. Jeg ville dog supplere med Malwarebytes’ Anti-Malware, der supplerer den egentlig virusbeskyttelse med værktøjer til at fjerne andre former for ondsindede programmer.

Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.