AVG Linkscanner

Løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 10 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
Anonym

Jeg kan ikke få AVG Linkscanner til at virke på min stationære computer. Ville gerne kunne se om sider er sikre, når jeg googler. Jeg bruger Windows 7 og Internet Explorer 10.

Jeg har fundet en hjemmeside, hvor man kan tjekke, om sider er sikre: “Online Link Scan” med adressen http://onlinelinkscan.com/ Der kan man skrive navnet på en hjemmeside og få tjekket, om siden er ok. Er der nogen der kender den side? Mon den er sikker at bruge? Jeg har tjekket den ved at klikke på møtrikken øverst til højre, føre curseren ned til “Sikkerhed” og derefter klikke på “Kontroller dette websted”. Ingen advarsel, så jeg bruger “Online Link Scan”, når jeg er i tvivl om en hjemmeside. Måske er det nok at bruge ovennævnte beskrivelse med møtrikken?

For nogle år siden havde jeg AVG Linkscanner på min computer, og det føltes som en god sikkerhed. Da kunne jeg straks ud for hvert forslag fra Google se, om en side var sikker at klikke på.

LinkScanner er desværre ikke alt for driftsikkert, det er ofte bagud med kompatibiliteten, når der kommer nye browsere på gaden. 

OnlineLinkScan.com kender jeg ikke, jeg foreslår AVG’s tilsvarende side:

http://www.avg.com.au/resources/web-page-scanner/

Problemet med den slags sider er naturligvis, at man skal tænke sig om, inden man tjekker en side – hvis man bare klikker lidt til højre og venstre, eventuelt på links i e-mail, bliver man ikke beskyttet.

Men heldigvis er behovet for den slags blevet mindre, først og fremmest fordi browserne er blevet bedre til at beskytte sig mod farlige sider – jeg vedlægger et par eksempler på, hvordan de i dag advarer mod mistænkelige sider.

Avast! har i øvrigt et indbygget system til at vurdere søgeresultater. Det er ikke så avanceret som AVG LinkScanner, men det hjælper til at udpege farlige sider i søgeresultaterne.

Nu skal man ikke gå på kompromis med sikkerheden, men i dette tilfælde vurderer jeg, at det ikke er nødvendigt at teste alle sider på forhånd, dog afhængigt af, hvor mange farlige sider, man besøger med browseren.

Har man ‘beskidte’ vaner, vil jeg anbefale at bruge et betalt antivirus program som Kaspersky, der også har en linkbeskytter indbygget. 

Er surfvanerne mere forsigtige, er almindeligt antivirus og opdatering af Windows, browser, Java, Adobe Reader mv. tilstrækkeligt. Eventuelle farlige programmer har nemlig brug for sikkerhedshuller i eksisterende programmer, og den slags huller bliver lukket af udviklerne lige så hurtigt som de bliver opdaget.


Anonym

    Hej Henrik

    Tak for dit svar. Jeg vil fremover bruge den foreslåede AVG-side til at tjekke hjemmesider, som jeg er i tvivl om.

    Vedr. Avast!: Jeg brugte i lang tid Microsoft Security Essentials antivirusprogram men skiftede til Avast! efter at I havde foreslået det i bladet. Dette program gjorde imidlertid min computer temmelig langsom, så jeg skiftede til AVG, som jeg tidligere havde brugt i mange år. AVG skulle efter sigende være ét af verdens bedste antivirusprogrammer, også selv om man bruger den gratis version?

    Med hensyn til opdatering er jeg helt fremme i skoene. Jeg har installeret Heimdal og modtager desuden nyhedsbreve fra TDC. TDC oplyser heri omgående, hvis der er opdageringer fra Windows, Java, Adope og alt muligt andet. De oplyser også om hackerangreb, vira, orm m.m. Måske kunne I gøre opmærksom på Nyhedsbrev fra TDC i bladet? Der er masser af god hjælp at hente der. Her er adressen: http://netnyt.tdc.dk/nyhedsbrev/ Jeg regner med, at man kan modtage dette nyhedsbrev, selv om man ikke er abonnent hos TDC.

    Har du kendskab til om min beskrivelse af at  klikke på møtrikken øverst til højre, føre curseren ned til “Sikkerhed” og derefter klikke på “Kontroller dette websted” er en sikker måde at tjekke en hjemmeside på?

    Mvh

    Selv tak, sikkerhed er blevet et komplekst emne..

    AVG er stadig et af de bedste antivirus programmer, omend vores erfaring er, at det belaster svage computere relativt hårdt. At det foregår modsat for dig, er underligt, men da begge programmer beskytter fint, skal du bare holde fast i AVG. Hvis gratisudgave giver en fin beskyttelse mod klassiske virus.

    Tak for tippet om nyhedsbrevet. Vi bruger det allerede som kilde, men det bringer også mange nyheder, som almindelige computerbrugere ikke har brug for, for eksempel fordi meddelselser om opdateringer kommer automatisk. Derfor sorterer vi i nyhederne, og bringer netop dem, det er vigtigt at reagere på.

    “Kontrollér dette websted” i Internet Explorer er en udmærket måde at identificere sider, der er kendt for at være skadelige – men det er ikke dækkende, da farlige hjemmesider oprettes og fjernes igen i højt tempo. Og da man skal aktivere det manuelt dybt i en menu, vil det sjældent være til gavn, hvis man klikker på links i e-mail eller surfer på den mørkere side af nettet.

    Opdateret software og et godt antivirusprogram er det vigtigste. Bruger du de mørkere sider på internettet, er en mere omfattende sikkerhedspakke nødvendig – min personlige favorit er Kaspersky, men der er mange gode.

    Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.