Bitdefender – vigtigt – haster

Løst
Dette emne indeholder 10 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  birgers 3 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
signesfar
Abonnent

Jeg vil gerne installere Bitdefender i stedet for Avast. Desværre giver det problemer. Bitdefender skriver under installeringen, at Avast kan være inkompatibelt med Bitdefender, og at man derfor bør afinstallere Avast først. Det er åbenbart ikke nok at slå skjoldene i Avast midlertidigt fra.

Jeg har før prøvet at installere Bitdefender, som jeg havde før Avast, men det blev standset. Årsagen var vist, at der lå tidligere indstillinger fra Bitdefender på computeren. Dengang havde jeg afinstalleret Avast og havde store problemer med at få det tilbage på computeren igen.

Skal jeg prøve at installere Bitdefender på trods af advarslen mod Avast, eller vil det give nye problemer? Hvis det ikke er vejen frem, hvad gør jeg så? Jeg kan jo ikke undvære et antivirusprogram

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Ja, du skal afinstallere Avast, før du installerer BitDefender. Og det er slet ikke så risikabelt som det måske lyder: Virus ligger ikke på lur som jeg oplevede for 20 år siden. Din routers firewall beskytter dig mod angreb fra internettet, og de sikkerhedshuller, der gav virus let adgang, er nu lukket.

    Til gengæld er truslerne blevet mere varierede, men i dag skal virus typisk installeres ved en aktiv handling, i forbindelse med et andet program, eller lignende. Det er risikofrit at afinstallere det gamle antivirus program og installere det nye umiddelbart efter.

    Hvis Avast mod forventning giver problemer med afinstallation, kan det fjernes med dette program:

    https://www.avast.com/uninstall-utility


    kaj-emil
    Abonnent

      Hej signesfar

      Hvis man vil være sikker på, at ens computer er sikret, er det en god idé, at gå ind i Windows Sikkerhed:
      Indstillinger>Opdateringer og sikkerhed>Windows Sikkerhed

      Dette billede fremkommer, og det skulle gerne se således ud, (på denne computer har jeg Norton):

      Et spørgsmål til HenrikClausen:

      Har man ændret på proceduren, er det ikke stadig således, at hvis man installerer et nyt antivirus program, skal dette sørge for, at det gamle blive slettet/deaktiveret? så i princippet, har signesfar så ikke gjort det rigtigt?

      Med venlig hilsen

      Kaj-Emil


      birgers
      Abonnent

        Jeg har fjernet Avast. Malwarebytes blokerer hele tiden med

        “cannot copy installer”

        også selvom jeg har tilladt installationsfilen.

        Skal jeg installere Avast igen?


        signesfar
        Abonnent

          Det lykkedes at installere Bitdefender uden problemer.

          Først afinstallerede jeg Avast. Efter birger s’ indlæg afinstallerede jeg også Malwarebytes. Da Bitdefender var på plads, installerede jeg Malwarebytes igen.

          Men jeg kan ikke komme af med den sidste rest af Avast – se skærmskud. Hvordan gør jeg det?

          Vedhæftede filer:
          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Det var underligt med Malwarebytes, som vi ellers har gode erfaringer med.

            Resterne fra Avast ser ud til at være logfiler, dvs. forskellig statusinformation der er skrevet ned under programmets daglige kørsel. Du kan slette de filer manuelt – eller simpelthen ignorere dem. De skader ikke.


            signesfar
            Abonnent

              Tak for svaret.

              Jeg vil gerne lidt dybere ind i sagen, for det er tilsyneladende et generelt problem, som jeg har mødt før.

              Når jeg vil slette en fil, er første besked som på vedhæftede skærmskud. Når jeg så vælger ”Fortsæt”, kan den næste besked være: Du skal have tilladelse fra SYSTEM for at foretage ændringer i filen. Nogle gange er det trustedinstaller, der skal give(s) tilladelse.

              Når jeg højreklikker på filen og går til sikkerhed, kommer både SYSTEM, administratorer og trustedinstaller frem i ruden, men afkrydsningsfelterne er grå og altså utilgængelige.

              Endelig kan jeg under sikkerhed læse, at filen er delt med ”ALLE PROGRAMPAKKER;ALLE BEGR…” – det sidste ord kan jeg ikke få frem.

              Kan jeg komme til at give de nødvendige tilladelser?

              Hvis jeg nu ender med at lade filerne ligge, er det så ikke den slags, der efterhånden kommer til at fylde for meget og genere computerens performance?

              Vedhæftede filer:
              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                For at tage det sidste først: Når Avast i sig selv er fjernet, vokser filerne ikke yderligere. Og selv hvis de gjorde, ville det ikke gå ud over computerens hastighed.

                Og det med tilladelser, der er blevet unødvendigt kompliceret: Et højreklik på Start-menuen lader dig køre PowerShell med Administrator rettigheder. Gør det, og indtast kommandoen Explorer. Det giver dig en Stifinder med ekstra rettigheder. Brug den med forsigtighed, så kan du slette filerne – med mindre de er låst af et andet program.

                Den konkrete fil er så på beskedne 750 bytes. Det ville jeg ikke bruge meget energi på at slette.


                birgers
                Abonnent

                  Hej

                  Har afinstalleret Avast og Malewarebytes, men får samme fejl.

                  Det vedhæftede program, som jeg mener spænder ben.

                   

                  HenrikClausen
                  HenrikClausen
                  Komputer for alle

                    Den kender jeg: Det er ikke Malwarebytes selv, det er deres browserudvidelse.

                    Vi har haft et par diskussioner med Malwarebytes om det. Problemet er, at nogle af vores programmer indeholder reklamer. Det kan i visse tilfælde udlægges som ‘uønsket’, men vi sørger altid for at give klar besked om, hvad man skal slå fra for at slippe for uønskede ekstrafunktioner i de ellers gratis programmer.

                    Så slå Malwarebytes’ browserudvidelse fra, og hent programmet uden problemer.


                    birgers
                    Abonnent

                      Hej Henrik

                      Jeg har nu slået den fra og dernæst fjernet den – men jeg får stadig samme fejl – GAB

                      Vh Birger

                      Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.