Hvad laver au_.exe

Løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år siden.
Oprettet af
nejdullus
Abonnent

CPU-blæseren begyndte pludselig at køre vildt. Fik en meddelelse om stort load på RAM.

Konstaterede på Windows Job-liste (CTRL+Alt+Delete) at tre processer styrede vildt. De læste og skrev en masse ting og CPU-brug (Tab under “Ydeevne”) var helt oppe.

Jeg slog au_.exe og for en sikkerheds skyld også bu_.exe og cu_.exe.

Herefter dæmpede blæseren sig og alt blev mere normalt.

 

Er der nogen som kender [abc]u_.exe filerne?

Vil I fortælle hvad de er og hvad de skulle lave?

Venlig hilsen

Der er (heldigvis) tale om en harmløs fejl. Programmet er en del af Nullsoft Scriptable Installer. Den er så gået i selvsving i din computer, hvilket er irriterende, men grundlæggende harmløst. Har du været i gang med at afinstallere et program umiddelbart før det skete?

Det vil typisk ligge i Windows’ mappe med midlertidige filer. Jeg anbefaler at rydde op der, fx med det udmærkede CCleaner.

Hvis problemet kommer igen, må vi i gang med dyberer fejlsøgning.


nejdullus
Abonnent

    Tak for svaret Henrik.

    Det hjalp at afinstallere, men det dukkede op et par gange siden.

    Så gentog jeg proceduren.

    Nu har det ikke vist sig i et stykke tid, så jeg tror dét problem er ude for en tid.

    Tak for tilbagemeldingen, lad mig lige tilføje lidt:

    Nullsoft Scriptable Install System (NSIS) bruges af rigtig mange programmer, og det kan være ret komplekst st konfigurere (jeg kender NSIS ganske udmærket), afhængigt af, hvad der præcist skal installeres, fx ekstra drivere og systemfiler.

    Derfor er det mit gæt, at det er en fejl i et andet programs installation / afinstallation, der er den egentlige årsag her. Den praktiske konsekvens er, at problemet kan opstå igen i forbindelse med at du afinstallerer et eller andet program – og den bedste løsning vil være at se efter en ny udgave af det program.

    Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.