Microsoft Security Essentials

Løst
Dette emne indeholder 12 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af  leifg 13 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
solveig9595
Registreret bruger

Jeg har installeret Microsoft Security Essentials på to maskiner, en med XP og en med Vista. På ingen af dem kan jeg få programmet til automatisk at scanne med bestemte intervaller – og jo, jeg har udfyldt alle felter i “indstillinger”. Jeg starter programmet manuelt (når jeg husker det!) og det virker godt nok.


leifg
Medlem

    Ja, MSE synes at mangle en automatisk scanning første gang computeren åbnes efter det indstillede scanningstidspunkt. Hvis du ikke scanner manuelt, vil der dog efter nogen tid ske en brunfarvning af det lille ikon i proceslinien (til højre). Åbn MSE og klik på “scan” (brun). Der scannes, og når scanningen er afsluttet bliver alt pænt grønt. Du er beskyttet.


    solveig9595
    Registreret bruger

      Tak for svaret – men jeg synes stadig, at det er problematisk, at programmet ikke selv starter. Måske skulle jeg skifte til et andet program, jeg har netop haft to angreb – Silon og W32Zbot – som MSE ikke opdagede under en fuld scanning! Jeg blev opmærksom på dem via Heimdal, og fik først fjernet dem, da jeg kørte en on-line scanning med F-Secure. Malwarebytes fandt endnu en inficeret fil.


      solveig9595
      Registreret bruger

        Spørgsmålet står stadig åbent. Er det muligt/ikke muligt, at få MSE til at scanne automatisk?

        Jo, det er bestemt muligt at få MSE til at skanne computeren regelmæssigt – se vedlagte skærmskud.

        Det er foruroligende, at MSE ikke opdagede dette ret alvorlige program:

        http://www.f-secure.com/v-descs/trojan-spy_w32_zbot.shtml

        F-Secure, AVG, Kaspersky og andre programmer er stadig gode, og i den situation kan det bestemt anbefales at skifte til andre programmer, der kan være mere opmærksomme på de nyeste trusler. Vi kan åbenbart ikke bare falde i søvn og regne med at MSE automatisk tager sig af alle trusler 🙁

         


        solveig9595
        Registreret bruger

          Hej, jeg har været lidt længe om at vende tilbage, men MSE skulle have en chance, synes jeg. De indstillinger, du viser i dit skærmskud, har jeg som nævnt allerede. Og MSE starter alligevel ikke automatisk. Så det problem er ikke løst  🙁

          Når man kigger nærmere efter logikken omkring planlagte skanninger med MSE, viser det sig at logikken ikke er så klar, som man umiddelbart ville forvente.

          Blandt andet står der i indstillingerne til tidspunktet at der skal skannes “omkring” det angivne tidspunkt, ikke præcist på minuttet. Samt at der skal hentes opdateringer først, hvilket kan udsætte skanningen.

          Jeg vil foreslå at give MSE en plan med daglig skanning, og derefter lade det pase sig selv nogle dage. Slå gerne dette punkt fra: Start kun den daglige scanning, når min computer er tænkt, men ikke i brug.

          Kig derefter, om der ikke er blevet skannet alligevel i løbet af de dage.

          Hej, jeg har nøjagtig samme problem som Solveig, så jeg følger spændt denne dialog.

          De sidste anbefalinger til indstillinger har jeg haft de sidste 10 dage (daglig skanning m.v.) uden at MSE har reageret.

          Problemet må ligge et ‘dybere’ sted end de simple indstillinger man kan foretage.

          Gad vide hvor mange der har samme problem?

           


          solveig9595
          Registreret bruger

            Hej, så er jeg her igen! Og jeg har stadig ikke fået MSE til at scanne automatisk. Inden jeg helt gav op installerede jeg MSE på endnu en computer, denne gang med Windows 7, 64 bit – og det virker STADIG ikke. Så mit næste projekt bliver at beslutte mig for et andet program, jeg vil ikke bruge mere tid på MSE. Tak for svar og kommentarer 🙂


            bhc0069
            Registreret bruger

              Hej. Hvis du helst vil have gratis beskyttelse, kan jeg godt anbefale Panda Cloud Antivirus. http://www.cloudantivirus.com/en/ den har også den fordel at skanner man via Panda Activescan, fjerner programmet alt det den finder. Det sker normalt ikke hvis man har et andet program end Pandas.

              Generelt vil jeg anbefale at man en gang i mellem scanner med en online-skanner og helst fra et andet firma end det man har som daglig beskykkelse.


              solveig9595
              Registreret bruger

                Tak for dit forslag. Jeg tjekker lige i de gamle blade, hvad Komputer for Alle har testet, men gratis er jo altid godt! I øvrigt scanner jeg jævnligt med F-Secure on-line scanner, og det bliver jeg ved med.

                Det var dog besværligt angående MSE…

                Den nemme løsning er – som BHC er inde på – at bruge et andet program:

                Jeg har set nærmere på Panda Cloud, som jeg er lidt nervøs ved – det tager sig nemlig kun af de virus, der aktuelt er i omløb. Hvis et gammelt virus dukker op fra f.eks. en USB-nøgle eller en CD, kan Panda Cloud overse det.

                Før MSE havde Komputer for alle den gratis udgave af AVG Antivirus på CD’en. Den er stadig glimrende, og kan hentes her:

                http://free.avg.com/ww-en/download-avg-anti-virus-free


                solveig9595
                Registreret bruger

                  Tak for svaret. Jeg har besluttet at gå tilbage til AVG, som jeg tidligere har brugt i årevis uden problemer. 

                  Venlig hilsen Solveig

                  Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.