sikkerhedscenter i windows7

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 13 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
svingbroen
Registreret bruger

Mit problem er, at jeg ikke kan slå sikkerhedscentret til i windows7.

Når jeg forsøger, får jeg en boks med denne meddelelse: Sikkerhedscentret kan ikke startes.

Hvad skal jeg gøre, det har været mig umuligt at finde en løsning ???

Håber en eller anden kan hjælpe mig-

Venligst Svend Aage Dupont

måil: [email protected]

Det er formodentlig en af Windows’ services, der er forkert konfigureret. Sikkerhedscenteret er teknisk set et af Windows permanente programmer, og hvis det ikke kører korrekt, kan det heller ikke åbnes. Problemet kan løses sådan:

Klik på Start-knappen og indtast i ‘Kør’ (Windows Vista) eller søgefeltet (Windows 7) denne kommando:

services.msc

Det starter et overblik over de aktive services i Windows, se det første af de vedlagte skærmskud. Rul ned indtil du finder Sikkerhedscenter (delvist dækket i dette skærmskud) og højreklik på det, så du kan vælge Egenskaber.

Her får du overblik over status for denne service:

Tjenestestatus skal være ‘Startet’. Er den ikke det, kan du starte den på ‘Start’.

Starttypen skal være ‘Automatisk (forsinket start)’. Er den ikke det, vælger du det i listen.

Hvis starttypen allerede står til ‘Automatisk (forsinket start)’, kan du skifte den til automatisk. Det får den til at starte tidligst muligt sammen med Windows, og er i øvrigt harmløst.

Klik på ‘OK’, genstart computeren, og se om Sikkerhedscenteret er vendt tilbage.

Er det ikke det, er du meget velkommen til at tage et skærmskud af ovennævnte indstillinger og vedlægge dit svar her, så vi kan se nærmere på det.

Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.