Virus/spam?

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 11 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
user-289297
Abonnent

Hej.

Jeg ved ikke, om det er virus eller spam, jeg har fået på min PC. Når jeg går ind i Firefox eller Chrome, er startsiden med det samme Babylon.com, hvor der tilsidst i adressen står unkryp. På siden popper med det samme små vinduer op med, at jeg vinder, hvis jeg trykker ……Der er heller ikke ved adresselinien hængelås.

Da jeg ikke kunne se, at jeg f.eks. på min google-side havde noget, der hed “oversæt”, prøvede jeg at søge på nettet, hvordan jeg kunne få en sådan værktøjslinie. Babylon kommer frem med, at den kan oversætte på 72 sprog, men jeg har ikke valgt noget derfra. 

Jeg har kørt en fuld virusskan med Microsoft Security Essentials, og der er ingen vira. Derefter har jeg gendannet PC’en med en tidl. dato, heller ikke det hjalp.

Hvordan vælger jeg f.eks. google.dk som min startside på Vista. Måske kommer jeg derved væk fra dette irriterende “spam”?

PC’en siger også ding-lyde, når disse vinderreklamer popper op, og så kan jeg nogle gange kun komme ud af det, hvis jeg trykker ctrl+alt+del.

Håber I kan hjælpe.

Hilsner fra ILJ

jan larsen
jan larsen
Supporter

    det er nu hverken virus eller spam du har fået fat i, men derimod er du kommet til at glemme at fjerne et flueben under installation af et program eller opdatering (kan sagtens være en java-opdatering) på et tidspunkt.

    Derved har du fået installeret en irriterende og værdiløs værktøjslinie som nu driller hele tiden.

    Tit er disse værktøjslinier almindelige programmer som du kan fjerne ved at gå ind i ‘programmer og funktioner’ via kontrolpanel.

    Du bør også fjerne dem direkte fra firefox ved at trykke ctrl+shift+a og så gå ned i sektionen ‘udvidelser’ og her deaktivere den famøse værktøjslinie.

    I Chrome er fremgangsmåden: skruenøglen øverst til højre –> ‘værktøjer’ –> ‘udvidelser’

    Endelig bør du også lige åbne msconfig, gå til fanen ’start’ og fjerne fluebenet ud for linien der beskriver babylon programmet.

    Det vil være en rigtig god ide at afslutte med en reg.databaseoprydning med et program som f.eks. Ccleaner fra K-CD’en inden en genstart af pc’en.

    Ja, det kan virke uoverskueligt, men egentligt er det ganske enkelt at følge disse råd og sandsynligvis slipper du af med bæstet på denne måde…

    Held og lykke 🙂


    user-289297
    Abonnent

      Hej Jan.

      Tak for svaret. Jeg har imidlertid prøver alt, som du ovenfor har beskrevet, men i browseren popper der hver gang et billede op med: du har vundet, klik her og fang kakelakken osv. Når jeg åbner Chrome, har den lagt sig som startside: search.babylon.com/?affID=111585&babsrc=inkry. Kan jeg “tvinge” den væk, såfremt jeg kan vælge en anden startside, og hvordan gør jeg det?

      Et andet spørgsmål:

      Er det ikke muligt, når jeg er inde på en engelsk side i Firefox, at denne automatisk bliver oversat til dansk? Jeg mener også, at jeg tidligere i Internet Exploren har haft et symbol, jeg kunne trykke på, hvor der stod “oversæt”. Hvordan gør får jeg dette frem i Firefox, da jeg er mest fortrolig med denne browser.

      Endnu et spørgsmål:

      Skal der på ALLE internetsider være en hængelås foran adressen, for at man kan være sikker på, at det er en sikker side, eller er dette “kun” nødvendigt, såfremt man taster personfølsomme oplysninger?

      På forhånd tak.

      Hilsen Ingelise

      Lad mig uddybe lidt:

      Fænomenet med den stjålne startside kaldes “Browser hijacking” og er en pestilens…

      Det falder ikke indenfor traditionelle definitioner af virus eller spam, men er et fænomen for sig selv. Det sker typisk via browserudvidelser, værktøjslinjer og den slags, men der findes også mere udspekulerede varianter. Firmaerne bag dette er ude efter reklameindtægter, når du bruger internettet, og det gør de ved at få dig til at bruge deres søgemaskine i stedet for Google. Desværre giver deres metoder anledning til masser af problemer, og det ligger typisk lige på kanten af det lovlige. Var det direkte ulovligt, ville antivirus programmer hurtigt slå deres ting ihjel på computeren. 

      Lovene på feltet tvinger heldigvis udbyderne til at inkludere ordentlige afinstallationsprogrammer, og Babylon hører ikke til de værste skurke på feltet. Derfor kan du (som regel) fjerne Babylon sådan:

      1) I Kontrolpanel / Fjern programmer fjerner du alt, der har med Babylon eller Babylon Toolbar at gøre.

      2) Tilsvarende går du igennem browserens udvidelser og fjerner alt, der har med Babylon eller Babylon Toolbar at gøre.

      Sæt nu din startside til noget fornuftigt, så skulle det være klaret.

      Startside og andre Firefox instillinger kan nulstilles med denne fikse udvidelse:
      https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/searchreset/

      I Chrome fjerner du Babylon udvidelsen her:
      chrome://settings/extensions 

      Startsiden i Chrome kan du ændre manuelt.

      Husk også at fjerne Babylon fra browsernes lister over søgemaskiner.

      Angående automatisk oversættelse er Chrome det bedste bud, for Google har et omfattende oversættelsessystem at trække på.

      Endelig er hængelåsen (teknisk: https://-protokollenikke nødvendig til dagligt internetbrug, kun når du indtaster kreditkort numre eller andre fortrolige oplysninger. Der findes andre måder at sikre siders identitet (certifikater) – og i øvrigt kan sider med hængelåse også have skadeligt indhold.


      user-289297
      Abonnent

        Hej igen.

        Måske er jeg lidt tykhudet, men jeg er ikke helt med på nogle af ovennævnte svar:

        Hvad vil det sige at “fjerne Babylon fra browserens lister over søgemaskiner”, og hvor gør jeg det?

        Hvor ændrer jeg startsiden i Chrome manuelt?

        I fjern programmer er der intet med navnet Babylon, kan navnet gemme sig bag et andet navn?

        Skal jeg i adresselinien skrive: Crome://settings/extensions?, og hvad fjerner jeg der?

        En anden ting: Når jeg holder courseren på logoet foran komputer.dk/forum osv. i adresselinien, står der: dette websted leverer ikke identitetsinformation. Har ikke lagt mærke til dette før, er det korrekt??

        Undskyld, jeg bliver ved, men det driller helt vildt. Skal há svarene lidt mere ind med grydeskeer 🙂

        Hilsen Ingelise

        Jeg ser, at jeg ikke har fulgt denne sag til dørs – men problemet her er også, at der er flere forskellige browsere at holde rede på, og mange forskellige udgaver af Babylon, der skal fjernes på forskellige måder. Derfor de generelle svar.

        Lad mig derfor høre nærmere, hvilke dele af problemet, der stadig ekisterer.

        Jeg har opfordret vores webafdeling til at udstede identitetsoplysninger for Komputer.dk – Komputer for alle bør gå foran med et godt eksempel.

        Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.