Windows 7 lukker ned, umiddelbart efter opstart

Løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 10 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
Rasmus Larsen
Medlem

Hej læser

Jeg har lige pludselig fået problemer med min computer, og den vil ikke forblive åben. Efter en normal opstart, åbner den Word 2010, som jeg sidst havde åben. Lige som det er åbnet, lukker computeren ned, men jeg tror det er tilfældigt. Jeg kører en computer af ældre dato. Jeg har også været på diverse mørke side, med vilje, men altid med et vågent øje på hvad jeg downloader. Jeg kan kun skrive her med fejlsikret tilstand, og netværk slået til. I skal bare skrive hvilke oplysninger i har brug for, så leverer jeg dem.

Rasmus

Først og vigtigst bør du give computeren en grundig virusscanning. I det nyeste nummer skriver vi, hvordan du gør det med Microsoft Safety Scanner, som du kan hente her:

http://www.microsoft.com/security/scanner/da-dk/default.aspx

At computeren fungerer stabilt i Fejlsikker tilstand viser, at der ikke er tale om et hardware problem. Lad virusscanningen køre (det tager et stykke tid), og se om det ikke tvinger noget lusk frem i lyset.

Hej Henrik

Gennem flere tradionelle genstarter, har jeg fundet ud af at det er en korrupt Word opdatering der hjemsøger min computer. Word starter op med det samme efter opstart, af ukendte grunde, og prøver og køre opdateringen. Hvordan fjerne jeg en sådan opdateringsfil fra Safe Mode?

Rasmus

Udmærket fejlsøgt – det gør det nemt at komme videre:

Opdateringer kan uden videre afinstalleres fra Fejlsikret tilstand, via Windows’ funktion til at afinstallere programmer – men det er gemt lidt af vejen. For at se opdateringerne skal du i Kontrolpanel / Fjern et program klikke på Vis installerede opdateringer, det giver en lang liste af opdateringer, sorteret efter produkt. Jeg vedlægger et skærmskud, der viser listen.

I den liste kan du finde og fjerne de defekte Word-opdateringer.

Forummet 'SIKKERHED' er lukket for nye emner og svar.