Digitale billeder.

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  krovan 3 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
krovan
Registreret bruger

Producent/mærke:
Modelnummer:
Styresystem:
Evt. versionsnummer på styresystemet:
Dit spørgsmål:

Mine digitale billeder fra 2004 og til nu, tager med div. kameraer og telefoner, har det fint efter en tur gennem fotohandlerens udskrivning på DVD frem til 2008 og her fra til Microsofts billedgalleri og nu ligger de i mappen billeder (Windows 10) i mit eget mappesystem. Alt er godt – næsten, for det kniber med sorteringen når jeg vil se div. mapper. Jeg vil se dem efter optagelsesdato og det er også muligt i mappen billeder under – Vis og sorter efter. Men det går galt når jeg ligger dem på et SD kort på min telefon, den sortere efter nogle forkerte datoer som må være opstået ved div. flytning af billederne. Optagelses datoen findes på telefonens ALBUM (Sony) med alle billedets data, og jeg kan rette til denne dato på telefonen, som så bruges (datoen). Det drejer sig om ca. 2500 stk. Fra fordelszonen har jeg prøvet NewFile Time, men det hjælper mig ikke. Kan i løse denne opgave for mig.

 


kaj-emil
Abonnent

    Hej krovan

    Det er vigtigt, at Optagelsesdatoen er korrekt indsat, for at ens billeder kan vises i det indbyggede program Billeder med tidsskyderen.

    Jeg viser her kort hvordan jeg gør:

    • Her er jeg inde i programmet Billeder.
      Billederne er af mine oldeforældre og er taget omkring år 1900.
    • Jeg mener der skal være ét mere, hvor de er sammen. Jeg højreklikker på min Oldemor, og venstreklikker på Åbn i Stifinder.
    • Rigtigt nok, der er et mere.
    • Jeg højreklikker på billedet og vælger Egenskaber og fanebladet Detaljer.
      Her ses det, at der ikke er indsat noget under Optagelsesdato.
      Jeg indsætter 01-07-1900.
      Bemærk: Der kan mærkes flere billeder op, og her indsætte en Optagelsesdato for alle billederne.
    • Efter nogen tid vil billedet fremkomme under dets rette placering.
    • Af en eller anden grund, kan man i Billeder ikke organiserer billeder fra før 1971 med det indbyggede værktøj.😥

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil


    krovan
    Registreret bruger

      Hej kaj-emil.

      Rigtig fine billeder, godt at du passer på dem – der er sket meget på 120 år.

      Tak for hjælpen. Det løser nok ikke opgaven, men jeg kan vist bedre både se og formulere mit problem.

      Mine billeder har optagelsesdatoen, men i mappen billeder sorterer min PC ikke på datoen før jeg ”forlanger” det. Under billedernes ”detaljer” findes ikke bare optagelsesdatoen, men her er også både dato for OPRETTELSE og ÆNDRET.

      På min tlf. Sony med Android 10 bruger jeg Sony`s ”ALBUM” til billederne, også her findes optagelsesdatoen, men her er også ”DATO FOR AKTUEL FOTO”. Her kan ikke vælges sortering, men en APP med mulighed for at vælge sortering bruger alligevel ikke denne dato.

      Mon et program kan fjerne disse ”opståede” datoer eller markere optagelsesdatoen så det altid er den der bruges.

      Eller mon det er den hårde vej med ET billede ad gangen.

      Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.