Mails på iPad og iPhone

Ikke løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 8 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
golf43
Abonnent

Hej
Et par timer efter jeg har hentet en mail får jeg i tekstfeltet flg. besked:
“Denne besked er ikke hentet fra serveren”
Meget mystisk; har ikke ændret noget i indstillinger på de 2 enheder.
Er der nogen der kan hjælpe. Det er jo irriterende.
Vh – Henning Møller

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Kan du tage et skærmskud af fejlmeddelelsen?


    golf43
    Abonnent

      Hej Christian Bugge
      Hermed printdump af meddelelsen.
      Vh – Henning Møller

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        Hej Henning

        Jeg beklager det sene svar. Fejlen skyldes med al sandsynlighed, at e-mailen er blevet hentet på anden enhed, og derfor ikke længere findes på serveren. Problemet opstår i første omgang, fordi det mailsystem du bruger, slet ikke er beregnet på at mange enheder, skal kunne tilgå de samme mails i den samme indbakke.

        Der er flere løsninger problemet:

        Du kan konfigurere alle enheder, der kontrollerer mail på den pågældende konto, til at efterlade en kopi på serveren. Hvordan det foregår afhænger af enheden og mailprogrammet, men som regel ændres indstillingen under kontoindstillinger. 

        Den smarte løsning er imidlertid at bruge IMAP. På den måde bliver dine mails altid på serveren, og indholdet i din indbakke, sendt post osv, vil identisike på tværs af enheder.

        Jeg kan ikke se, hvilken mailudbyder du bruger, så jeg ved ikke, om den understøtter IMAP. Det kan du læse på udbyderens hjemmeside.

        Hvis de ikke tilbyder IMAP, som det er tilfældet med bla. TDC, kan du bruge en anden mailtjeneste som fx Outlook.com, GMail eller Yahoo! Mail til at holde styr på posten.

        Postkontoen tilknyttes fx GMail, som så henter al posten ind i din GMail indbakke, som herefter kan tilgås via IMAP eller mobilapp’en.

        På den måde er der kun et mailprogram, der forsøger at hente post i POP3-postkassen, og du kan stadigvæk sende fra den oprindelige adresse.

        Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.