Jeg har anskaffet en Samsung Galaxy s 4 mini og opsat min G-mail på telefonen. Den synkroniserer straks med mail og kontakter, men ikke med kalenderen. Jeg har søgt med lys og lygte på nettet, og kan se at andre har haft tilsvarende problem, men har ikke kunne finde en løsning. Er der nogen der kan hjælpe?
Jeg bruger Windows Live Mail som mailklient, som gemmer mail og kontakter på min Google-konto, medens kalenderdelen gemmes hos Microsoft på en Outlook konto under calender.live.com
Du finder telefonens synkroniseringsindstillingerne under Google-kontoen:
1. Åbn Indstillinger og skift til fanen Konti.
2. Find din Google-konto på listen og åbn den.
3. Tryk nu på kontonavnet, [email protected], rul ned til Kalender (se kalender.png) og sæt fluebenet.
Kontrollér at telefonen er forbundet til Internettet og åbn telefonens Kalender-app.
4. Åbn menuen med de tre prikker øverst til højre, og tryk Synkronisér (synkroniser.png). På din S4, skal du muligvis trykke på telefonens menuknap til venstre for hjem-knappen.
Kalenderen på telefonen bliver nu opdateret med dine aftaler i Google-kalenderen.
Jeg har selv efter en del søgning fundet løsningen:
Synkronisere outlook kalender med android
Hvis du af en eller anden grund ikke kan bruge appen, kan du stadig konfigurere Outlook.com på din Android-enhed. Sådan gør du:
1. Tryk på Calender på din enhed, og tryk derefter på Tilføj konto.
2. Skriv mailadressen og adgangskoden til din Outlook.com-konto, og tryk derefter på Manuel konfiguration.
3. Tryk på Exchange under Hvilken type konto er det?
4. Hvis feltet Domæne vises, skal du lade det være tomt. Hvis feltet Brugernavn vises, skal du skrive din mailadresse.
5. Angiv din adgangskode.
6. Skriv s.outlook.com under Servernavn.
7. Kontrollér, at afkrydsningsfeltet Brug sikker forbindelse (SSL) er markeret, og tryk derefter på Næste.
8. Vælg dine kontoindstillinger, og tryk på Næste.
Tryk på Udført for at afslutte konfigurationen