Skift af Nokia-telefon

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 9 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
bjarnew.olsen
Registreret bruger

Jeg har en Nokia 6300i, men fik så et godt tilbud på en Nokia Lumia 630. Det gik helt fint med at føre mine kontakter fra den gamle til den nye v.h.a. Bluetooth, men kalenderen kunne ikke overføres.

Det burde man dog kunne få hjælp til via Nokia Suite, som jeg så instalerede på min bærbare (under et halvt år gammel med Windows 8.1). Da jeg forbandt Nokia 6300i til pc’en med Usb, påstod Nokia Suite, at der var en presserende opdatering til telefonen og spurgte, om jeg ville instalere den. Den ville så først tage en backup af telefonen og derefter opdatere den. Fint nok, men da backupen var taget og opdateringen igang, genstartede pc’en og kørte et eller andet, som dog hurtigt stoppede.

Resultaet er, at jeg ikke kan tænde telefonen og ikke kan få fat i backupen, så min kalender er pist væk. Nokia har ikke support, man kan komme i kontakt med, så er der een der kan fortælle mig, hvordan jeg finder kalenderen igen? Den er jo uundværlig!

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Umiddelbart lyder det som om du nåede at få lavet en sikkerhedskopi af telefonen, førend det gik galt.

    Har du mulighed for at reetablere telefonen via Nokia Suite?

    Hvis ikke det kan lade sig gøre, så prøv at lave en hard reset på telefonen: Tag batteriet ud og sæt det i igen, således at vi ved, at telefonen er slukket.

    Hold volume ned-knappen inde og tilslut USB-kablet til computeren. Hold knappen i cirka 10 sekunder, indtil der vises et udråbstegn på skærmen.

    Tryk nu på telefonens knapper i denne rækkefølge: Volume up, volume ned, tænd/sluk og volume ned.

    Hvis telefonen genstarter nu, kan du sandsynligvis gendanne fra sikkerhedskopien i Nokia Suite.

    Hvis det ikke virker, er telefonen muligvis defekt og jeg vil anbefale dig at kontakte forhandleren.

    Christian Bugge
    Christian Bugge
    Registreret bruger

      Jeg lukker sagen her. Opret et nyt indlæg, hvis du får computerproblemer igen.

      Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.