Ændrer Windows-opdateringer i mine Excel-ark?

Ikke løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
lhoexbroe
Abonnent

Jeg er amatørslægtsforsker og har opbygget min slægtstavle som en samling html-filer, hvor man kan klikke sig fra person til person. Mit slægtstræ har jeg ”opbygget” i Microsoft Excel, hvor jeg har defineret hver celle som et hyperlink. Dvs. når man klikker på cellen/linket, kommer man automatisk ind på pågældende persons dataark. Men tilsyneladende ændrer Windows på mine indstillinger. Forleden opdagede jeg, at alle links var ændret fra (eksempel) file:///C:\Leifs Arkiv\Slægt Leif\Leifs slægt\3500\3500fff.htm til file:///C:\Users\Karen & Leif\ AppData\Roaming\Microsft\Excel\Leifs slægt\3500\3500fff.htm
Når jeg så klikkede på cellen, fik jeg en pop-up med beskeden: ”Kan ikke åbne den pågældende fil”.
Jeg redigerede så alle links’ne i mine excel-ark (ca. 1000!) så de virkede igen, men nu i dag er alle cellerne ændret tilbage igen! Jeg har mistænkt Windows uendelige opdateringer til at være skurken. Kan det være rigtigt? Tit når jeg sidder og arbejder bliver min skærm blå med teksten ”Genstarter” mens seks hvide prikker roterer. Efter nogen tid er computeren tilbage i normal tilstand, og jeg kan fortsætte mit arbejde. Kan årsagen være, at computeren genstarter, mens excel-arket er åbent? Hvorfor bliver mine links ellers ødelagt?
Med venlig hilsen
Leif Høxbroe

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Leif

    Hvis vi havde en præmie for “Dagens interessante spørgsmål”, havde du vundet den nu 🙂

    Lad mig først slå fast, at det ikke er Windows-opdateringer, der gør dette. Uanset hvor besværlige de kan være, vil de under ingen omstændigheder ændre indholdet af dine datafiler, som det sker her.

    Og så til løsningen. Dybt i Excels indstillinger (Indstillinger / Avanceret – rul et pænt stykke ned til Webindstillinger) er der et felt Opdatér links, når der gemmes. Slå det fra, og tryk på OK et par gange for at lukke indstillingerne. Det burde løse problemet. Jeg vedlægger et illustrerende skærmskud.


    lhoexbroe
    Abonnent

      Mange tak for svar! Jeg har været inde i Excel og fjernet fluebenet i “Opdater links”, så nu må vi se, om det virker. Jeg har brugt disse links i mit excelark i flere år, men det er først fornyligt, at linksne pludseligt ændres.
      Med venlig hilsen
      Leif Høxbroe

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hej Leif

        Ja, det er spøjst at problemet opstår nu. Jeg vil tro, at en ændring i Windows provokerer Excel til at tro, at der er problemer, og derfor beslutter sig for at omskrive de links. Det har Excel nu fået forbud imod 🙂

        Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.