Aktivering af Windows efter køb af ny computer

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  kaj-emil 6 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
Anonym

Jeg mener at kunne huske, at Komputer for Alle tidligere har foreslået klonprogrammer, hvor man kunne overføre hele harddisken til en ny disk, så man kan sætte denne disk i, hvis man køber en ny computer, og at man derved kan opstarte den nye computer med alt fra den den gamle og starte helt forfra på den nye computer. Jeg er imidlertid løbet ind i et problem, hvor dette ikke er lykkedes.

Jeg har købt en ny stationær Lenovo computer med Windows 10 hos Wupti. Jeg tog harddisken ud og indsatte disken fra min gamle Lenovo computer. Den gamle var oprindeligt med Windows 8, og jeg opgraderede den til Windows 10, straks da det udkom. Jeg formaterede desværre harddisken fra den nye computer for at bruge den til backup, så den kan jeg ikke sætte i igen. Jeg prøvede at foretage en klon af min gamle harddisk til den nye, men programmet afviste handlingen, så nu er den nye harddisk tom, bortset fra en enkelt sektion, som ikke kunne formateres.

Nu har jeg fået et problem: Jeg får besked om at aktivere Windows og skal opgive en produktnøgle eller en medielicens. Der var ikke opgivet produktnøgle til min nye computer, hverken på kabinet eller emballage som i “gamle dage”, og produktnøglen fra min gamle harddisk virker ikke. Produktnøglen til min nye computer ligger vist nok i BIOS, og skal aktiveres af oplysninger i harddisken, men det kan jo ikke lade sig gøre nu, hvor jeg har formateret harddisken fra den nye computer.

Jeg har kontaktet både Lenovo, Microsoft og Wupti for at få hjælp med problemet, men ingen af dem lader til at kunne hjælpe mig.

Det meste virker alligevel på den nye computer: Internet, programmer, mapper og filer, men jeg kan ikke komme ind på Indstillinger, og det er jeg meget frustreret over. Opdateringer til Windows ligger jo under Indstillinger, og jeg vil gerne være sikker på at få alle opdateringer, da jeg er meget bange for kriminelle angreb på nettet, og jeg vil gerne kunne lave mine egne, personlige indstillinger under de forskellige Indstillinger. Det hedder jo PC: Personal Computer!

Kan nogen hjælpe mig med dette? Jeg vil være ked af at skulle skrotte en nyindkøbt computer eller at skulle betale for en ny installation af Windows 10.

Lenovo sendte mig et link til ny installering af Windows 10, men det hjalp ikke på problemet. Jeg skal stadig aktivere Windows ved at opgive en produktnøgle eller en gyldig medielicens, hvilket jeg ikke ved, hvad er.

Jeg mener at kunne huske, at jeg tidligere har kunnet flytte harddisken fra en gammel computer til en ny uden problemer, så jeg forstår ikke, hvorfor det ikke kan lade sig gøre nu.


kaj-emil
Abonnent

    Hej

    Hvis du vil genskabe din Computer til fabriksindstillingerne, kan du prøve at isætte den originale harddisk (den du formatterede) og gøre følgende:

    Start computeren og hold F11 (muligvis en anden funktionstast, se i manualen) tasten nede og følg vejledningen for tilbageførsel til fabriksindstillingen. Det vil komme som en stor overraskelse for mig, hvis ikke Recovery Image (eller anden genskabelse) ikke ligger i en beskyttet partition.

    Håber det er til nogen hjælp?

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil

    Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.