Fejl ved opstart

Dette emne indeholder 3 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 1 måned siden.
Oprettet af
DigitalTramp
Registreret bruger

Jeg har et problem på min computer (der kører Windows 10), for min antivirus har ’spist’ en dll-fil, og hver gang computeren starter op nu, kommer der en fejlmeddelelse om at den mangler den pågældende dll-fil. DLL-filen der mangler hedder “30C86BAF0F88.dll” og var placeret i mappen: C:\ProgramData\

Jeg har prøvet at eftersøge dll’en i forskellige dll-databaser på nettet, men uden at finde den. Jeg har også kørt CCleaner Free’s Registry Cleaner, men det har heller ikke rettet fejlen. Nu ved jeg ikke hvordan jeg ellers kan komme af med fejlen – og jeg er faktisk også i tvivl om, om det er Windows-systemet eller et af opstartsprogrammerne, som mangler filen og genererer fejlen.

Så jeg håber, at I har et bud på hvordan jeg kan komme af med fejlen.

Hilsen Per

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Per

    Navnet på DLL-filen kan være tilfældigt genereret – det gør man for at skjule den slags…

    Listen over startprogrammer er tilforladelig. Jeg ville nok slå SuperAntiSpyware fra, der er en mulighed for at problemet kommer derfra.

    Det er nu mere sandsynligt, at DLL-filen har en post i registreringsdatabasen. Kør RegEdit og søg efter den der.

    Og kør en skanning med Malwarebytes. Det kunne være en rest af noget stads.


    DigitalTramp
    Registreret bruger

      Hej Henrik, Komputer For Alle og andre interesserede

      Navnet på DLL-filen er ikke tilfældigt, jeg fandt filen i karantæne i mit antivirus-program, og her kunne jeg også se den eksakte sti til filen – ingen af delene fremgik nemlig af den elendige fejlmeddelelse, som Windows præsenterede mig for ( C:\PROGRA~3\30C86B~1.DLL ), hvor jeg heller ikke havde mulighed for at vælge yderligere detaljer.

      Søgningen i RegEdit havde jeg allerede foretaget, jeg fik bare ikke nævnt det. Men den gav ikke noget resultat, og det har en deaktivering af SuperAntiSpyware fra opstarten heller ikke gjort. Så kørte jeg en skanning med Malwarebytes, der fandt lidt mere ’snavs’ som jeg har fjernet. Men det løste heller ikke problemet – fejlmeddelelsen kom stadig frem ved opstart.

      Jeg prøvede så at slå alle opstartsprogrammer fra, og så forsvandt fejlmeddelelsen. Ved gentagne gange at slå nogle få programmer til igen nåede jeg frem til, at fejlmeddelelsen kom frem igen når jeg slog ‘RUNDLL32.EXE’ til i opstarten. Denne fil er lokaliseret i mappen ‘C:\Windows\System32\’ så jeg kørte efterfølgende en virus-scanning af denne mappe. Men der blev ikke fundet nogen virus her, og dermed heller ikke i min RUNDLL32.EXE-fil.

      Men på nettet har jeg læst, at der nogen gange er fundet virus i RUNDLL32.EXE-filer, og her bliver der også oplistet nogle forskellige anerkendte størrelser på filen, heriblandt 71.680 bytes som min fil fylder (ifølge Egenskaber for filen). Så mit spørgsmål er nu: Hvad er størrelsen på din Windows 10 RUNDLL32.EXE-fil? Og da min RUNDLL32.EXE-fil altså kalder en dll-fil benævnt ’30C86BAF0F88.dll’ i mappen: ‘C:\ProgramData\’, gør din RUNDLL32.EXE-fil så også det – eller lettere lokaliserbart, har du også en sådan fil liggende der? For jeg går ud fra, at jeg kan løse problemet enten ved at få genplaceret en ny virusfri ’30C86BAF0F88.dll’, eller ved at få en ny RUNDLL32.EXE-fil, som ikke kalder den benævnte dll-fil. Jeg har Microsoft Windows 10 Pro på min computer.

      Hilsen Per

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hej

        Størrelsen stemmer, der er ikke noget, der tyder på et problem i selve filen.

        Nu er RunDLL32.exe en ret interessant fil. Den bruges til at køre DLL-filer som programmer, og det bruger virus og andet skidt til diskret at starte deres program.

        Problemet ligger i den fil, RunDLL32 prøver at køre. 30C86BAF0F88.dll er en mystisk fil. Jeg vil tro, at Malwarebytes har fjernet den, og det er godt. Det er udmærket at du har søgt i Registreringsdatabasen – men har du søgt efter det forkortede filnavn eller efter det i fuld længde? Den forkortede version er et automatisk bygget navn, der gør moderne filnavne læselige for gamle DOS-programmer. Prøv det, jeg mistænker stadig at fejlen kommer derfra.

        Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.