Filmappe er blevet låst

Ikke løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
[email protected]
Abonnent

Hej

Efter opdatering til spring update 2019 har jeg fået et irriterende problem. Det viser sig at en af mine mapper i stifinder er låst (se vedhæftede fil), og jeg har ikke indsigt nok til at få den åbnet igen. Mappen er markeret med et grønt hjerte med et flueben. Når jeg forsøger at åbne mappen bliver jeg nægtet adgang (se vedhæftede fil). Har nogen oplevet noget lignende og evt. har en løsning herpå?

Mvh

Jørn

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hvilken mappe er det præcist? Nogle mapper er beskyttet for at sikre Windows mod problemer.

    Hej  Henrik

    Det  drejer  sig om en almindelig  mappe oprettet på mit d:drev.

    Jeg  har ikke foretaget  mig  noget  med mappen,  der skulle  resultere i en låsning, og vi taler ikke om en systemmappe.

    Mappen er som sagt markeret med et grønt skjold med  et flueben.

    Mvh

    Jørn

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Hej Jørn

      Aha – på D:-drevet er der ingen beskyttede systemmapper.

      Hvis du højreklikker på mappen og vælger Egenskaber, fanebladet Sikkerhed, kan du se (og redigere) rettighederne til mappen. Det lyder som om du mangler en rettighed her. Jeg vedlægger et skærmskud med et eksempel.

      Der er vel ingen problemer med at oprette andre mapper på D:?

      Og kunne du vedlægge et skærmskud af Egenskaber / Sikkerhed?

      Hej Henrik.

      Jeg har været denne proces igennem og bliver mødt af dialogboksen, som du kan se nedenunder.

      Mvh

      Jørn

      Vedhæftede filer:
      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hvem er markeret som Ejer af mappen? Det bør være dig. Skift det, hvis det står forkert.

        Jeg overvejer så også, at det kunne være nemmere at oprette en ny mappe og kopiere indholdet derover…

        Hej Henrik

        Jeg er ejer og administrator af mappen. Jeg har oprettet en ny  mappe, men  da jeg ikke kan få adgang til  den låste  mappe kan jeg  jo ikke  kopiere filerne?

        Mvh

        Jørn

         

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Så skyldes det en egentlig fejl på harddisken, og det er noget skidt. Sørg for at sikkerhedskopiere, hvad du ellers har, og undersøg så harddisken for fejl:

          1. Start med at åbne Stifinder fra startmenuen eller via ikonet på Proceslinjen. Klik nu på Denne pc i menuen til venstre.
          2. Højreklik på den harddisk, du vil scanne for fejl, og klik på Egenskaber.
          3. Vælg fanebladet Funktioner.
          4. Klik nu på Undersøg under punktet Fejlsøgning.
          5. Klik på Scan drev.

          Windows 10 går nu igang med at scanne din harddisk grundigt.

          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.