Firefox og windows 20H2

Ikke løst
Dette emne indeholder 11 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
kompujwn
Registreret bruger

Efter den seneste WIN opdatering til 20H” for x64 kan jeg ikke starte FIREFOX mere. Der kommer et blankt vindue, hvorfra jeg end ikke kan åbne indstillinger. Der ingen problemer med EDGE, som jeg bruger nu. Også GOOGLE EARTH f.eks åbner fint. Jeg vil dog fortsat gerne bruge Firefox

Jeg har prøvet at deaktivere Smartscreen uden effekt. Jeg har også prøvet at fjerne og reinstallere Firefox med det resultat, at alle mine bogmærker er forsvundet. Der er dog en GAMLE FIREFOX-data mappe på skrivebordet.

Der er flueben ud for FIREFOX under windows defenders tilladte apps .Desuden har jeg prøvet helt at slå defender fra uden resultat.

Så rækker min fantasi ikke længere. Har I nogle bedre forslag?

Med venlig hilsen JWN

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Jeg har et forslag: Start Firefox i fejlsikret tilstand ved at holde Shift-tasten nede når den startes.

    Det giver også en mulighed for en blid nulstilling af Firefox. Det vil jeg lige skaffe et skærmskud af, men for at gøre det, skal jeg genstarte Firefox. To minutter 🙂

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Nu er jeg tilbage med et skærmskud, det fungerede helt som planlagt. Start i fejlsikret tilstand slår alle udvidelser mm. fra, så du kan gå ind i Indstillinger og rydde op. Nulstil Firefox springer direkte til oprydningen.

      Som du kan forstå, holder jeg også fast i Firefox. Jeg finder den behageligere end Chrome, og jeg har et par udvidelser, jeg bestemt ikke vil undvære – ikke mindst Downloadhelper.


      kompujwn
      Registreret bruger

        Tak for det hurtige svar. Jeg har været et par dage i Kbh. og først prøvet din ide nu. Desværre virkede den ikke. Jeg får nu kun et spørgsmål om at gøre Firefox til min standard browser. Jeg kan stadig ikke komme ind i indstillinger. Selvom jeg går ind i joblisten og sletter firefox får jeg nu heller ikke tilbudet om opstart i fejlsikret tilstand. Dette får jeg dog når jeg genstarter PC’en. Prøver jeg nulstilknappen, får jeg at vide, det sker med succes, men får stadig kun blanke faneblade. Selv knappen med tilbud om andre forsøg på at løse problemet, udløser et blankt faneblad. (enig mht. download-helper).

        MVH JWN

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Underligt – det lyder som om Firefox heller ikke kan lukkes rigtigt.

          Prøv at genstarte Windows i Fejlsikret tilstand, og slet så hele Firefox-mappen:

          C:\Program Files\Mozilla Firefox

          Du ved sikkert, hvor du henter Firefox, men jeg lægger lige linket alligevel:

          https://www.mozilla.org/da/firefox/new/

          Installér så Firefox, så vil det være en helt frisk kopi.


          kompujwn
          Registreret bruger

            Det hjalp desværre heller ikke. Slettede både mozilla mapper i programfiles (x86) og programdata v.hj.af freecommander xe efter at have brugt iobit uninstaller  først. Så skulle alt da være fjernet. Har prøvet at indstallere fra dit link i både fejlsikret og normal tilstand. Fandt en henvisning til at apps skal kunne installeres fra alle steder og der har jeg valgt “hvor som helst” Altså stadig kun blanke faner.

            Vedr.- download helper, har du prøvet downloadfunktionen i format factory : på youtube er den meget hurtig og hvis du vælger en fil i en samling på f.eks 50 får du alle 50 – uden reklamer. Jeg synes reklamerne er blevet for aggressiv på youtube især dem, der kommer tilfældigt midt i et indslag. Dog skal man vist passe på, hvor man henter FF. Jeg har været ude for at IOBIT malware blokkerede for en opdatering.

            MVH JWN


            kompujwn
            Registreret bruger

              Under forsøg på reinstallation i fejlsikret mode fik jeg en fejlmeddellelse “vcruntime140_1.dll ikke findes. Kan muligvis løses ved reinstallation” hvilket jeg så gjorde uden at få meddelelsen igen. Nu har jeg  været microsofts hjemmeside og prøvet at installere vc_redist86.exe, stadig uden succes. Er det den rigtige fil jeg har hentet? Min komputer er

              Udgave Windows 10 Home  Version 20H2
              Installeret d. ‎16-‎10-‎2020
              Operativsystemets build 19042.685
              Visning Windows Feature Experience Pack 120.2212.551.0

              MVH JWN


              kompujwn
              Registreret bruger

                Ja jeg sidder og roder med problemet endnu. Har prøvet at installere en ældre version af firefox (ver.82) – samme resultat. Har fundet ud af at jeg ikke får en blankside, når jeg går ind i hjælp>teknisk info. Har vedheftet filen. Hæfter mig især ved en linie under programinfo lige i starten af filen”Launcher Process: Deaktiveret på grund af en fejl”???

                MVH JWN

                Vedhæftede filer:
                1. Mozilla.txt
                HenrikClausen
                HenrikClausen
                Komputer for alle

                  Du kæmper bravt, må jeg sige! Og jeg deler din irritation over reklametrykket fra YouTube…

                  VC-filen er interessant. Du har taget 32-bit udgaven, hvor 64-bit udgaven er den rigtige:

                  https://support.microsoft.com/en-us/help/2977003/the-latest-supported-visual-c-downloads

                  En anden mulighed er, at grafikkortet driller. Uanset at browsere ikke er spil, bruger de grafikkortet ret intensivt. Der er to ting, man kan gøre:

                  1) Opdater computerens grafikdriver. Den skal hentes hos kortproducenten.

                  2) Slå hardware acceleration fra i Firefox. Det kræver naturligvis adgang til Indstillinger i Firefox, og du sagde, at FF’s “Fejlsikret tilstand” ikke kan aktiveres?


                  kompujwn
                  Registreret bruger

                    Det hjalp at få 64 bit udgaven. Denne mail er sendt via FIREFOX. Driver booster siger at alle mine drivere er opdateret

                    Nu mangler jeg så at finde ud af, hvordan jeg bruger mappen Gamle Firefox-data?

                    MVH JWN


                    kompujwn
                    Registreret bruger

                      Fandt selv ud af at indlæse gamle data. Desværre var de tomme, da jeg fik kigget ordentligt efter. Jeg må starte forfra.

                      Tak for hjælpen.

                      MVH JWN

                      HenrikClausen
                      HenrikClausen
                      Komputer for alle

                        Selv tak, det var interessant at det var denne C++ hjælpefil, der drillede. Der må have ligget en lidt ældre version et sted i en Windows-mappe.

                        Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.