Flere skriveborde

Ikke løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 8 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
Jorens
Medlem

Når jeg klikker på Opgavevisning, og klikker på + får jeg oprettet et nyt skrivebord, men hvis jeg så klikker på det, får jeg et skrivebord nøjagtigt som skrivebord nr 1.

Hvordan får jeg et skrivebord nr 2, som jeg kan trække programmer over på, og således, at det jeg trækker forsvinder fra skrivebord 1 ?

Mvh  Jøren

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Det er fordi grundskrivebordet er det samme – det kan du ikke ændre.

    Du kan derimod åbne forskellige programmer i de forskellige skriveborde, f.eks. explorer i skrivebord1, word i skrivebord2 og så fremdeles og så skifte mellem skrivebordene alt efter hvilke programmer du vil bruge lige nu.

    Du kan have så mange virtuelle skriveborde som du ønsker og køre alle de programmer du vil (næsten) i skrivebordene kun begrænset af din pc’s ram og computerkraft.

    Om det så er verdens ottende vindunder at Microsoft her har opfundet, kan man jo altid diskutere – fakta er at nogle vil finde det enormt smart og brugbart, mens andre ikke rigtigt mener at det giver mening, men sådan er der jo så meget – vi har forskellige behov.

    Det giver først mening hvis man kører med mange forskellige ptogrammer samtidigt og har svært ved at holde styr på dem på ét enkelt skrivebord.


    Jorens
    Medlem

      Det svar kan ikke rigtig bruges til noget. I bladet nr 2/2016 under punktet “Windows 10 på en time” i øvelse 16 står der hvordan man opretter et nyt skrivebord, og det virker tilsyneladende, for når jeg trykker på “Opgavevisning” vises der 2 skriveborde. I øvelse 17 beskrives hvordan man kan flytte vinduer mellem skriveborde, men den beskrivelse virker ikke. Uanset om jeg åbner vindue 1 eller vindue 2 står der nøjagtigt de samme programmer på dem. Mvh Jøren

      jan larsen
      jan larsen
      Supporter

        Hmmm… nu har jeg lige prøvet den løsning der står i bladet og det virker altså fint for mig – måske, med al respekt, gør du det ikke præcis som der står.

        Prøv at åbne eks. 3 forskellige programmer på dit normale vindue og gå så til opgavestyring og opret 2 nye skriveborde.

        gå nu tilbage til de første skrivebord hvor de 3 programmer er åbne og tryk så opgavestyring – nu får du vist alle 3 skriveborde i bunden af skærmen og det første vindue er opdelt i så mange vinduer (her 3) som vinduet indeholder programvinduer, midt på skærmen – det ser sådan ud som vist på det første billede

        klik og hold nu på de første program på det lille vindue og træk det ned på skrivebord2 – nu er det væk fra skrivebord ét og på plads på skrivebord2 – gør så det samme med det næste åbne program på skrivebord1 og træk det ned på skrivebord3.

        Nu skulle du gerne have ét program i hvert skrivebord som du kan skifte imellem som vist på billede 2.


        Jorens
        Medlem

          Det må være mig, der har forstået noget forkert. Jeg forestillede mig, at man på f.eks. 3 skriveborde kunne have tre forskellige grupper af programmer, f.eks. mine e-mail og officepakke på nr 1, fotos og billeder på nr. 2 og sikkerhedsprogrammer på nr. 3 skrivebord. Det ville gøre antallet af ikoner på hvert enkelt mere overskuelige, ( jeg har ca 50 ikoner). Men det er ikke tilfældet, vel ? Og så kan jeg ikke se, hvad man skal med flere skriveborde.

          Mvh Jøren

          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.