Indstillinger er forsvundet

Løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  signesfar 3 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
signesfar
Abonnent

Jeg har netop købt en ny computer (Asus Vivobook 17) og hentet alle de opdateringer, Windows sendte. Nu er “Indstillinger” forsvundet. Når jeg vil hente dem, kommer kun den blå ramme frem et øjeblik og forsvinder igen. Der er ingen tekst i rammen. Jeg har prøvet mange adgangsveje, men intet virker.

Jeg har uden resultat forsøgt med FixWin.

Jeg har afinstalleret McAfee og installeret Bitdefender i stedet. Lige til at begynde med kom der besked om, at der var rester af et program, som altså skulle fjernes. Det kunne måske være fra McAfee. Beskeden kommer ikke mere, men der ligger mange rester af McAfee på computeren.

Hvad kan jeg gøre?

Kan jeg undgå at nulstille computeren? Og hvordan gør jeg det, når jeg ikke kan komme til indstillinger?

Opdatering:

Jeg har benyttet det program fra Fordelszonen, som skal fjerne McAfee, og genstartet computeren. Der er stadig mange rester af McAfee på computeren, og indstillinger er fortsat forsvundet.

Når jeg går ind via windowstast +r og skriver indstillinger, får jeg den fejlmelding, som er medsendt som skærmskud.

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Du har fejl på harddisken…

    Så før du går noget som helst andet, skal du sørge for at have en sikkerhedskopi af dine dokumenter.

    Derefter skal du køre en disk reparation:

    • I Stifinder højreklikker du på harddisken og vælger Egenskaber.
    • Klik på fanebladet Funktioner.
    • I sektionen Fejlfinding klikker du på Undersøg, og lader Windows reparere harddisken.

    Det er også muligt, at din harddisk er slidt og skal udskiftes.


    signesfar
    Abonnent

      Tak for svar.

      Desværre var det ikke nok. Harddisken fejlede ikke noget, og det skulle den jo helst heller ikke, når den er helt ny. Desuden har jeg forsøgt mig med FixWin uden held.

      Efter jeg fik computeren, har jeg afinstalleret McAfee så vidt muligt og installeret de programmer, der vises i vedhæftede skærmskud + Google Chrome.

      Hvordan kommer jeg videre? Og skal jeg evt. nulstille computeren, og hvis ja, hvordan?

      Vedhæftede filer:
      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Får du stadig fejlmeldingen om problemer i filsystemet?


        signesfar
        Abonnent

          Desværre ja.

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Fint med harddisken. En ny harddisk skal naturligvis ikke have fejl, men det sker jo ind imellem. Her ser det nu mere ud som om der er en fejl i de data, der er skrevet til harddisken, ikke på harddisken som sådan.

            Det er nærmest for meget sikkerhed… Den ene version af AdwCleaner skal du bestemt af med, og du bør vælge mellem Malwarebytes og SuperAntiSpyware.

            Men det nemmeste er egentlig at gå direkte til Nulstilling, som Microsoft har en udmærket artikel om her:

            https://support.microsoft.com/da-dk/office/geninstaller-windows-10-d8369486-3e33-7d9c-dccc-859e2b022fc7#bkmk_reinstall_windows_10_using_installation_media

            Her vil jeg anbefale indstillingen “Bevar personlige data”. Det fjerner de installerede programmer, og så er den underlige advarsel også væk.

            For at køre nulstilling skal du hente Windows 10 installationsfilerne til en USB-nøgle, og så starte computeren fra den. Artiklen beskriver det udmærket, så der er ingen grund til at gentage det her.


            signesfar
            Abonnent

              Endnu en gang tak for svar og den grundige vejledning.

              Jeg havde selv forsøgt at nulstille på sædvanlig måde, men kunne jo netop ikke komme frem til det billede, hvor det kan vælges. I min fortvivlelse gik jeg til en IT-reparatør og fik – for et trods alt overkommeligt beløb – geninstalleret en ren Windows. Det kunne jeg roligt gøre, for på en ny computer var der jo intet, der skulle genskabes eller gemmes. Computeren kører fint nu.

              Næste gang vil jeg bruge den vejledning, du sendte. Jeg kendte den desværre ikke.

              Så er der årsagen. Jeg er amatør, men nærer stærk mistanke til McAfee. Selv om det bliver afinstalleret, kan man ikke tvangsfjerne de sidste filer. Det ser også ud, som om programmet er voldsomt integreret med systemfiler. Det passer alt for godt sammen med, at miseren opstår i forbindelse med en opdatering, hvor jeg fik fejlmeldingen “Filsystemfejl (- 2147219196)”.

              Jeg har ledt på nettet og fandt rigtig mange lidelsesfæller. De fleste fortæller, at fejlen forhindrer arbejde med billeder. Min oplevelse var jo, at “Indstillinger” blev utilgængelig.

              Så min konklusion er: McAfee er noget af det værste, man kan have på en computer, hvis man vil sige farvel til det. McAfee ligner et bredspektret forureningsmiddel, som man skal gøre alt for at undgå.

              Tør man foreslå: Hvis man får en ny computer med McAfee installeret, så begynd med at nulstille den. Så er du frit stillet.

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.