Kan ikke opdatere Windows 10

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  khpoulsen73550288 8 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
Afg
Abonnent

Jeg har en Dell Inspiron 23 Model 5348, hvor der var installeret Windows 8 på, som jeg opgraderede til 8.1 og senere til Windows 10.

Nu kommer Windows update med nedenstående fejlmeddelelse ved næste opdatering:

Installation Failure: Windows failed to install the following update with error 0xC1900201: Upgrade to Windows 10, version 1511, 10586. Hvilket jeg har fundet ud af betyder, at der ikke er plads nok på den reserverede partition. 

Skal jeg virkelig til at ændre harddiskens størrelse – eller er der en anden måde at omgå problemet? Jeg kan jo ikke umiddelbart tilgå de skjulte systemdrev – eller kan jeg?

Gode råd modtages med kyshånd!

Hilsen Annie


Hej

Du kan starte med at køre en diskoprydning  skriv diskoprydning i søg nede til venstre og kør diskoprydning og se hvor meget plads det giver og kør så ryd op i systemfiler og giver det ikke plads nok må du ind i diskhåndtering og udvid den c paratition .


Afg
Abonnent

    Hej khpoulsen73,

    Tusind tak for dit svar men, det er nok ikke lige der problemet ligger, for jeg har rigelig plads på harddisken (C:) 522 GB er ledige ud af 622 GB.

    Venlig hilsen

     

    Christian Bugge
    Christian Bugge
    Registreret bruger

      Kære Annie

      Så vidt jeg kan finde ud af, relaterer fejlen sig ikke til manglende diskplads, så det passer meget godt med dine observationer.

      En hurtig Google-søgning antyder, at der er tale om en temmelig sjælden fejl. Jeg har ikke været i stand til at finde nogen specifik løsning, men problemer med Windows Update, bestemte systemfiler eller diskens integritet, er blandt de mest sandsynlige syndere.

      Prøv følgende fremgangsmåde:

      1. Højreklik i nederste venstre hjørne af skærmen, klik på Kommandoprompt (administrator), og bekræft.

      2. Indtast følgende kommando i vinduer, der nu åbner dism /online /cleanup-image /restorehealth og tryk Enter.

      3. Vent på at kommandoen afslutter, notér dig eventuelle fejlmeddelelser, og medtag dem i dit svar.

      4. Indtast nu kommandoen sfc /scannow og tryk Enter.

      5. Vent igen på at kommandoen afslutter, notér dig eventuelle fejlmeddelelser.

      6. Indtast kommandoen chkdsk C: /f og tryk Enter

      7. Bekræft når du bliver spurgt, om diskkontrollen skal udføres ved næste genstart, og genstart computeren.

       

      Når kontrollen er gennemført og Windows er startet igen, skal du søge efter nye opdateringer via Windows Update: 

      1. Højreklik i nederste venstre hjørne af skærmen, og klik på Kontrolpanel.

      2. Klik på System og sikkerhed og dernæst på Windows Update.

      3. Klik på Vis alle tilgængelige opdateringer, og markér alle opdateringer i kategorien Vigtig, og klik Installer.

      4. Start opdateringen til Windows 10, når alle opdateringer er installeret.

      Hvis du igen støder på fejlen efter næste opgraderingsforsøg, må du meget gerne tage et skærmskud af den.


      Afg
      Abonnent

        Kære Christian Bugge,

        Det hele kørte som det skulle, lige indtil chkdsk c:/ f var gennemført og computeren genstartet. Der var ikke Windows Update under “System og sikkerhed”, men det var der til gengæld under: Indstillinger – “Opdatering og sikkerhed”, hvor der IKKE var “Vis alle tilgængelige opdateringer” eller kategorien “Vigtig”.

        Går jeg ind under Windows Update står der:

        ”Opgrader til Windows 10 Home, version 1511, 10586”, når jeg klikker på ”detaljer” står der:

        ”Opgrader til Windows 10 Home, version 1511, 10586
        12-11-2015
        Installer den næste version af Windows”,

        – dette kunne desværre ikke lade sig gøre, jeg fik beskeden fra Microsoft: 

        ”Windows 10 kunne ikke installeres. Vi kunne ikke opdatere den systemreserverede partition.”

        Og nedenunder står der:  ”Få mere af vide om de nye Windows-pc’er, der er rigtig gode.” Ret ironisk, når PC’en er fra maj 2015 og Dell har sagt god for, at denne model var checket og kunne opgraderes til Windows 10, hvad den også kunne, men derfra kan jeg ikke installere flere opdateringer.

        Har du mulighed for at hjælpe mig videre, engang i det nye år?

         

        De venligste hilsner med ønskerne om en god jul samt et godt og lykkebringende nytår til dig og din familie fra
        Annie


        Afg
        Abonnent

          TIl orientering: Da min computer er under 1 år gammel, er jeg så heldig, at fabrikanten af computeren (Dell) vil reetablere den under garantien. 

          Mange tak for ulejligheden med hjælp til Christian Bugge og khpoulsen73.

          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.