Kan Windows.old.000 slettes

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  seniorproppen 7 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
GertHP
Abonnent

Hej Komputer for Alle

Jeg har måttet reinstallere Windows 10 på min desktop (HP computer) efter at jeg for et par dage siden fik nogle automatiske opdateringer til version 1607. Computeren ville ikke starte op igen efter genstart, men kørte blot i nærmest uendlig tid uden at komme ud af stedet (sort skærm med en cirkulær række punkter i stadige omdrejninger nederst i midten – uden at der skete noget).

Jeg forsøgte via en DVD med en Windows 10 ISO fil at finde et gendannelsespunkt, men heller ikke dét virkede. Svaret var, at et virusprogram måske forhindrede dannelsen af gendannelsespunktet. (Jeg forsøgte flere gange med det samme resultat).

Jeg kunne heller ikke reparere Windows 10, så der var ingen vej uden om at reinstallere Windows 10 fra den nævnte DVD-ISO fil, som jeg heldigvis havde fået dannet for et års tid siden efter at have opgraderet fra Windows 7 til 10. Desuden har jeg forhåbentlig fået reddet mine egne filer via en DVD med Kaspersky Rescue Disk 10.0, som jeg via en ældre vejledning fra Komputer for Alle også heldigvis havde fået dannet.

Nu står jeg så med en ny Windows 10, som er blevet fuldt opdateret via Windows Update. Min harddisk på computeren er imidlertid godt fyldt op. Jeg har fundet ud af, at den største “synder” er en fil med navnet “Windows.old.000”, som fylder 286 GB og har 337.265 filer og 53.572 mapper. Den næststørste “synder” er filen “Windows.old”, der fylder 18 GB med 128.675 filer og 25.359 mapper.

Kan jeg uden videre slette disse to elementer/mapper uden at få nogen problemer ud af det?

Der er også en mappe efter reinstallationen med “Kaspersky Rescue Disk”, som fylder 231 MB. Kan jeg på samme måde slette denne mappe med Kaspersky Rescue Disk 10.0 uden problemer? Og kan jeg bruge den samme DVD med Kaspersky Rescue Disk næste gang Windows 10 går ned eller skal jeg danne en ny DVD på grundlag af den nu reinstallerede Windows 10 for at oprette muligheden for at gemme mine filer, hvis Windows 10 går ned igen?

Venlig hilsen

Gert Holm-Petersen

 


seniorproppen
Abonnent

    Til Gert Holm-Petersen

    Det bedste du med alt muligt forbehold kan gøre i din situation er følgende –

    Find en tom harddisk på minimum samme størrelse som den der nu er installeret i computeren.

    Med et Partition Manager program (AOMEI Partition Assistant) laver du en kloning (eksakt kopi) af indholdet på den installerede harddisk.

    Nu har du en sikkerhedskopi på en harddisk, der i det værst tænkelige tilfælde kan indsættes som erstatning for den nuværende  computer-harddisk.

    Med programmet IObit Uninstaller (gratis program) begynder du stille og roligt og i afgrænsede porioner at afinstallere / slette de mapper og filer du mener kan undværes.

    Efter hver ’slette-runde’ genstarter du computeren for hele tiden at kunne se virkningen af din udrensning. 

    Hvis noget imod forventning skulle gå galt, kan du altid begynde forfra, fordi du jo har en velbevaret sikkerhedskopi af computer-harddiskens oprindelige indhold.

    Når du er helt færdig laver du en defragmentering af computer-harddiskens indhold – efterfulgt af en afsluttende sikkerhedskopiering af computr-harddiskens reducerede indhold.

    Hvis du ønsker en mere detaljeret vejledning sender du mig blot en tilbagemelding med oplysning om, hvad du gerne vil have forklaret noget bedre.

    Med venlig hilsen – SP 🙂


    GertHP
    Abonnent

      Hej SP

      Tak for dit svar og undskyld min sene respons.

      Inden du skrev dit svar, fik jeg via en kammerat følgende link til en vejledning, som Computerworld har lavet. Den ligger her:

      http://www.computerworld.dk/art/235298/glad-for-windows-10-saa-husk-at-faa-slettet-windows-old-paa-den-rigtige-maade

      Den fulgte jeg (diskoprydning) og metoden sanerede de gamle (Windows.old) filer ud og jeg sad tilbage med en computer, der både virkede og som havde fået frigjort over 300 GB på harddisken.

      Så jeg kan blot anbefale den fremgangsmåde med det forbehold, at jeg ikke har afprøvet dit fine forslag, som måske er en både mere sikker og mere effektiv måde at gribe “udrensningen” an på.

      Venlig hilsen

      Gert

       

      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.