Mailproblem.

Ikke løst
Dette emne indeholder 10 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 6 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
8748745072
Abonnent

Da jeg skiftede til Windows 10, gik jeg fra Microsoft Office Outlook 2007 over til W10 tilhørende Mail. Ved oprettelsen valgte jeg Avancerede opsætning, her brugte jeg de oplysninger jeg har fra min udbyder Stofa.

Jeg kan fint modtage mails, kan også sende mails, men jeg får ingen kopi i Sendt Post. Når jeg går i Sendt Post står der bare:

‘Der er intet ankommet endnu’ – Husker at det tidligere har været sådan, især efter en updatering, men når jeg slettede kontoen og oprettede på ny, så virkede det igen. Kører jeg gmail eller Outlook kan jeg godt se sendte mails i Sendt Post. Jeg vil jo gerne fortsætte med det oprindelige mailprogr. pga. mailadressen.

Håber nogen har en god løsning.

Tak for altid fin hjælp.

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej Ole,

    Start med at kontrollere, at Mail er indstillet til at vise alle emner i sendt-mappen (se skærmskud).

    Med venlig hilsen

    Christian
    KFA

     

    Vedhæftede filer:

    8748745072
    Abonnent

      Hej Christian

      Tak for dit svar, desværre kan jeg ikke finde ud af, hvordan jeg i Mail kommer ind til dit skærmskud.

      Venlig hilsen

      Ole

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        I panelet i ventre side af Mail, under Mapper > Sendt post 


        8748745072
        Abonnent

          Hej Christian

          Endnu en gang tak for svar, men stadig forvirret, under mapper kommer kun frem v h.klik: Fjern fra favoritter, Tøm mappen og Fastgør til start???

          Venlig hilsen

          Ole

           

          Christian Bugge
          Christian Bugge
          Registreret bruger

            Klik på Sendt post, og herefter øverst t.h. for at ændre visningen.

             

            Vedhæftede filer:

            8748745072
            Abonnent

              Hej igen Christian

              Stadig problemer, men nu vedhæfter jeg det skærmbillede som jeg får når jeg først klikker på Sendt Post og dernæst oppe i højre hjørne på Alle.

              Jeg ser slet ikke det billede som du vedlægger???

              Venlig hilsen

              Ole

              Vedhæftede filer:

              8748745072
              Abonnent

                Hej Christian

                Jo nu ser jeg de to mit og dit skærmskud jo ligner hinanden, men her er jo ikke noget man kan indstille, så da jeg ikke har kunnet ændre noget er mit problem stadig eksisterende.

                Venlig hilsen

                Ole

                Christian Bugge
                Christian Bugge
                Registreret bruger

                  Kan du se dine sendte mails, hvis du logger på webmail’en?


                  8748745072
                  Abonnent

                    Hej Christian

                    Tak for svar og godt spørgsmål. Jeg kan nemlig ikke se mine sendte mails i Web-mail, det har jeg ikke kunnet siden 07.06.17

                    Venlig hilsen

                    Ole

                    Christian Bugge
                    Christian Bugge
                    Registreret bruger

                      Hej igen,

                      Måske var det ikke helt klart i mit svar, men den jeg mente var, om du kunne se sendte mails her: https://webmail.stofa.dk/

                      Hvis de sendte mails ikke optræder i din Stofa webmail, er der to mulige fejlkilder, jeg kan komme i tanke om:

                      1. Der er tale om et konfigurationsproblem: Lagring af afsendte mails er slået fra.

                      2. Du er offer for en fejl i Stofas mailsystem.

                      Under alle omstændigheder vil jeg mene, at du skal have fat i Stofa: https://support.stofa.dk/kontakt-os

                      Jeg vil tro, de kan hjælpe. Hvis ikke er du meget velkommen til at  vende tilbage.

                      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.