Messenger

Løst
Dette emne indeholder 12 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  salomons25kapel 6 år siden.
Oprettet af
salomons25kapel
Abonnent

Hej, jeg får af og til en besked på messenger, og jeg kan godt åbne og læse den, men jeg kan ikke finde ud af at svare på den. Er der noget jeg overser? Ville det ikke være naturligt med en svarknap? — Jeg kan godt trykke på “Ny Besked” og skrive noget der, men så kan jeg ikke finde en “send knap”. Jeg har prøvet at trykke på “Enter” men det virker heller ikke.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hvilken Messenger, præcist? Der findes flere, f.eks. fra Facebook.

    Vedlæg meget gerne et skærmskud, så jeg kan se brugerfladen.


    salomons25kapel
    Abonnent

      Hej, jeg vidste ikke at der er forskellige messengers, den her kommer frem på Facebook.


      kaj-emil
      Abonnent

        Hej

        Dine Facebook venner og grupper vil du kunne “chatte” med i Messenger.

        Når en Facebook ven (eller gruppe) sender en besked til dig åbnes et chat-rum, du får et rundt billede på din skærm, du trykker på billedet, og vil du svarer, trykker du nederst (der hvor der står Aa),du skriver din besked og sender, ved at trykke på pilen yderst til venstre.

        Hvis du vil sende en besked (åbne et chat-rum), vælger du en person (eller gruppe), og følger anvisningerne ovenfor.

        Med venlig hilsen

        Kaj-Emil

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Tak til Kaj-Emil for et glimrende svar!

          Hvis der stadig er noget tvivl tilbage, foreslår jeg at vedlægge et skærmskud. Jeg bruger kun Facebook på min Android tablet, og er ikke fortrolig med Windows-udgaven.


          salomons25kapel
          Abonnent

            Tak til Kaj-Emil og user-345557 for jeres svar. Jeg synes bare ikke  at det ser sådan ud på min skærm. Først får jeg en almindelig e-mail som fotæller at der er en besked på Messenger fra Jens (tilfældigt navn) og så er der en lille aflang blå knap hvorpå der står: Åbn Messenger. Når jeg trykker på den kommer jeg ind i Messenger (i Facebook). Der er et lille rundt billede af Jens, men det kommer der ikke noget ud af at klikke på. Jeg kan ikke se andre runde billeder, og jeg synes heller ikke jeg kan se noget chat-rum. Det kan være at der er noget jeg overser eller misforstår. Jeg vil prøve at pusle lidt mere med det, men hvis i ud fra det jeg skriver her kan se at der er noget jeg har overset eller misforstået, så vil jeg naturligvis blive glad for at høre fra jer igen…..og jeg har ingen viden om hvad et skærmskud er for noget

            Med venlig hilsen

            Mogens

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Hej Mogens

              Et skærmskud er en kopi af, hvad skærmen viser. Det er en del nemmere end at forklare sig igennem brugerfladen,

              Du kan tage et skærmskud ved at trykke på tasten Print Screen (ofte forkortet PrtSc). Derefter skifter du til et grafikprogram (eller tekstbehandling). og bruger Sæt ind til at få billedet ind. Så gemmer du filen, og kan vedlægge den til sagen her.

              Det vil gøre det en del nemmere at udpege, hvad der skal til.


              kaj-emil
              Abonnent

                Hej Mogens

                Noget siger mig, at du ikke har installeret Messenger i din Stationær/Bærbare computer.

                I denne vejledning forudsætter jeg, at du har Facebook i dit flisesystem og det er styresystemet Win.10 vi taler om.

                Gør herefter følgende:

                Venstreklik på Facebook (i flisesystemet):

                Du er nu inde i din Facebook og bemærker, at der ovre til højre er en masse runde billeder (lodret ned).

                Venstreklik på et af dem og du får tilbuddet om at hente en App. fra Store til installation af Messenger, hvilket du gør.

                Følg vejledningen og hvis du til slut vælger Fastgør til Start vil Messenger også være at finde i flisesystemet, og er korrekt installeret.

                Med venlig hilsen

                Kaj-Emil


                salomons25kapel
                Abonnent

                  Tak til både Kaj-Emil og user-345557.  Jeg har printet beskrivelsen af skærmskud så kan jeg prøve det.

                  Jeg har Windows 10 som styresystem, men på mit skrivebord har jeg ikonerne henne til venstre (Word, Outlook m.m.) men ingen fliser. Hvis jeg går ned i nederste venstre hjørne og klikker på det hvide flag, så får jeg de små apps op i alfabetisk rækkefølge, og til højre herfor har jeg nogle farvede fliser.Men der står ikke hverken Facebook eller messenger på nogen af dem. Når jeg skal bruge Facebook går jeg ind i Microsoft Edge eller Google Chrome og går ind via http://www.facebook.com med de adgangskoder jeg har dertil, og det fungerer fint, og inde på Facebook er der en knap som hedder Messenger og så kan jeg komme den vej ind. Alternativt hvis jeg får en mail med en besked på Messenger kan jeg også komme ind den vej……Men det kan jo godt være, som du skriver, Kaj-Emil, at jeg alligevel mangler at installere Facebook og Messenger som apps eller ikoner eller fliser???—I kan nok fornemme at jeg ikke har en højere IT-uddannelse, men netop derfor synes jeg at det er super fint at kunne kommunikere på den måde her. Jeg vil nu prøve på anden måde at finde ud af om jeg skal igang med installering. Og jeg kan godt se at de nødvendige installeringer på min computer er en forudsætning for at I kan hjælpe mig her.  Med venlig hilsen Mogens


                  kaj-emil
                  Abonnent

                    Hej Mogens

                    Jeg havde skrevet en længere anvisning, hvor kun de første linier kom med som overskrift?? Hele dokumentet blev slettet??

                    Prøver igen senere

                    Med venlig hilsen

                    Kaj-Emil


                    kaj-emil
                    Abonnent

                      Hej Mogens

                      Forsøger igen at sende dette.

                      Jeg anbefaler, at du bruger Facebook’s egen indgang til både Facebook og Messenger og ikke via en browser, hvilket giver en bedre integritet.

                      Gør følgende:

                      Gå ind i Microsoft Store (enten via Flisesystemet eller gå ned til M og Microsoft Store og venstreklik).

                      Her vælger du Facebook (ikonet er et højrestillet lille f (brug evt. søgefunktionen øverst)). Du skal ikke tage Beta-versionen.
                      Indstaller Facebook og afslut med at vælge Fastgør til Start.

                      Din Facebook er nu installeret og er at finde i Flisesystemet og under F.

                      Du venstreklikker på Facebook og Facebook fremkommer.
                      Du bemærker, at der ovre til højre er en masse runde billeder, venstreklik på et af dem, og tag imod tilbuddet om at indstallerer Messenger.
                      Du afslutter din installation af Messenger med at trykke på tasten Fastgør til Start.

                      Installationen af Facebook og Messenger er nu afsluttet og “fliserne” for de to programmer er at finde i Flisesystemet.
                      Ønsker du at de skal være på Proceslinien: Gør da følgende:

                      Højreklik på én af fliserne.
                      Før musen ned til Mere (uden at trykke).
                      Før musen over til Fastgør til proceslinie og venstreklik.

                      Gør det samme for den anden “flise”.

                      Med venlig hilsen

                      Kaj-Emil


                      salomons25kapel
                      Abonnent

                        Hej Kaj-Emil,

                        Tak for din meget grundige beskrivelse. Den vil jeg arbejde videre med, men jeg vil nok alligevel prøve at få noget lokal assistance, for selvom din beskrivelse er meget præcis, så har jeg det alligevel bedst med så har jeg det alligevel bedst med at have en erfaren hjælper i baghånden.

                        Med venlig hilsen Mogens


                        salomons25kapel
                        Abonnent

                          Hej igen Kaj-Emil, jeg vil gerne runde af med igen at sige tak for din hjælp med emnet Messenger. Jeg har dog, i hvert fald indtil videre, valgt en anden løsning som jeg vil beskrive om lidt. Men dit grundige og velformulerede svar hjalp mig med at forstå sammenhængen. Nu har jeg så talt med en der arbejder med computere til daglig, og han har hjulpet mig til at kunne få Messenger til at virke selvom jeg er logget ind på Facebook via min browser. Jeg skal ikke kunne sige hvilken af de to løsninger der er den bedste. Men den her ser ud til at være nem og enkel, så den vil jeg bruge nu. Den går ud på at der ude til højre på min Facebook side er navne og små runde billeder af nogle af mine kontakter. Hvis jeg klikker på en af dem kommer der et lille felt frem nede i højre hjørne af skærmen med et skrivefelt, hvor man kan skrive en besked, og så sende den ved at trykke på Enter. Det kan være det er de samme små runde billeder som du også nævner i din beskrivelse.Jeg har lige været oppe og klikke på knappen med teksten ” Klik her hvis dette svar løste problemet” under din beskrivelse, for selvom jeg har valgt en anden løsning, så har det været din engagerede kommunikation der har hjulpet med at forstå det her og komme videre til denne løsning, så endnu engang tak for hjælpen.

                          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.