Mp4-filer vil ikke afspilles i Windows programmet 'Film og TV'

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 6 år siden.
Oprettet af
davot
Registreret bruger

I den sidste måneds tid har jeg ikke mere kunnet afspille mine mp4-filer i ‘Film og TV’, som jeg ellers altid har gjort, siden jeg fik Windows 10

Når jeg prøver at spille filerne, får jeg følgende fejlkode: 0xc00d36b4

Jeg har prøvet at søge denne fejlkode på Google, og der bliver man opfordret til at downloade nogle programmer, der kan reparere beskadigede mp4-filer, men det er jo ikke det, der er problemet, for filerne virker udmærket i andre mediaplayers som f.eks. VLC eller divX og lignende.

Jeg har en mistanke om, at det kan skylles noget med de programmer, som jeg laver mp4-filerne med, for jeg har nogle filer, der er downloadet, og som kan afspilles, og også mp4-filer optaget med Hauppauge Rocket, kan afspilles, men altså ikke filer, som bliver lavet med mine convertere og lignende.

Jeg har prøvet at downloade og installere nye codecs, men det hjalp ikke.

Jeg håber, der er nogen, som har en løsning på dette problem, for jeg vil hellere bruge Film og TV end de andre afspillere.

Med venlig hilsen
Otto


MonaPhipps
Registreret bruger

    Jeg har et lignende problem. Jeg har lavet et lille videoklip i den nye app (Billeder – Pålidelige billeder microsoft store app) med et par MP4 filer, og det går fint indtil jeg skal afspille videoen, efter at jeg har delt den –  så kommer der en lyserød flimrende skærm, og det gør der på alle de afspillere jeg har. Jeg kan godt afspille de rå MP4 filer, så hvad sker der lige når de er “delt”? Jeg prøvede at vedhæfte filen, men det lykkedes ikke.

    Mange Hilsner

    Mona

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Hej Otto & Mona

      Det lyder umiddelbart som to forskellige problemer – men det første skridt til at finde problemet er det samme, nemlig at køre Windows’ indbyggede værktøj til at finde problemer med videoafspilning, der kan findes under Indstillinger. Jeg vedlægger et skærmskud.

      Mona: Hvis det ikke får ram på dit problem, vil jeg gerne have dig til at starte en ny sag om det, så vi kan håndtere dem separat.


      davot
      Registreret bruger

        Hej supporter

        Jeg har prøvet at køre fejlfindingsfunktionen, men jeg får den besked, at problemet ikke blev identificeret under fejløgningen. (Se vedhæftede).

        Jeg erindrer om, at det ikke var alle mp4-filer, som der er problemer med, men at det afhænger af, hvilket program, der har oprettet filen.

        MVH Otto

        Vedhæftede filer:
        1. fejlfinding.docx
        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Tak, vi går et spadestik dybere:

          1. Brug søgefeltet i Start-menuen til at køre Slå Windows-funktioner til eller fra.
          2. I vinduet finder du Media Features og udvider det med et klik på +.
          3. Slå Windows Media Player fra, og klik på OK.

          Genstart computeren.

          Gå ind samme sted, og slå nu Windows Media Player til.

          Det har en god chance for at løse problemet.

          Hvis det ikke lykkes, er det sikkert et codec-problem – men prøv dette først, og vend tilbage, hvis vi har brug for at gå endnu dybere.

          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.