Nyt drev.

Løst
Dette emne indeholder 13 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
sp428757741
Registreret bruger

Jeg har lige fået den sidste store opdatering fra Windows, og der har den pludselig oprettet et nyt drev (g) på min stationære PC.

Drevet fylder 500 MB men er tilsyneladende tomt. Nu får jeg så advarsler om at der snart ikke er mere plads på drevet selvom det stadig er tomt.

Kan man slette sådan et drev igen, eller må jeg bare leve med de advarsler?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Ja, de store Windows-opgraderinger kan finde på at skære en ny partition ud på den måde – og den skal ikke slettes. Den rummer systemfiler, der skal bruges ved en eventuel gendannelse.

    Fejlen er, at partitionen har fået et drevbogstav, og den fejl kan ikke rettes med Windows egne værktøjer. Løsningen er at bruge et andet program til at styre partitioner, f.eks. det gratis EaseUs Partion Master:

    http://down.easeus.com/product/epm

    Brug det til at ændre – fjerne – drevbogstavet fra den nye partition. Så holder Windows op med at brokke sig. Jeg vedlægger et skærmskud, der illustrerer funktionen.


    sp428757741
    Registreret bruger

      Jeg har nu hentet programmet, men jeg er ikke sikker på hvilket drev der skal ændres da der ikke står noget bogstav ved det.

      Jeg sender et skærmskud som viser hvordan det ser ud.

      Vedhæftede filer:
      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hov, sagde du ikke, at det var et G:-drev, der var oprettet?

        Dit skærmskud viser ikke noget bogstav for det drev, du har markeret. Er problemet der stadig?


        sp428757741
        Registreret bruger

          Jo, det er et G drev, men i programmet jeg hentede står der ikke bogstaver ved andet end C drevet og D drevet.

          Da jeg brugte PC’en i morges var den oppe en enkelt gang med meddelelsen, men derefter var der ikke noget problem i de par timer jag brugte PC’en.

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Vil det sige, at Windows’ Stifinder viser et drevbogstav, men EaseUs Partition Master gør ikke?

            Det lyder mystisk – men det er vores opgave at løse mysterier, så ‘interessant’ er et bedre ord 🙂

            Hvis problemet dukker op igen, vil jeg gerne have dig til at vedlægge et skærmskud af, hvordan det ser ud i Stifinder. Så graver jeg et spadestik dybere.


            sp428757741
            Registreret bruger

              Problemet er der som sådan stadig, men der kommer nu kun én advarsel når PC’en starter (og det kunne jeg såmænd godt leve med).

              Som du ser på billedet er G-drevet der stadig på PC’en, men ikke i programmet jeg hentede.

              Vedhæftede filer:
              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Hej

                Beklager forsinkelsen, lad os arbejde videre på den gåde.

                Prøv at se på den med Windows’ indbyggede Diskhåndtering. Den finder du ved at skrive ‘Partition’ i Windows’ søgefelt. Har den underlige partition også et drevbogstav set derfra?


                sp428757741
                Registreret bruger

                  Der eksisterer den tilsyneladende.

                  HenrikClausen
                  HenrikClausen
                  Komputer for alle

                    Højreklik på G:-drevet og vælg Skift drevbogstav og sti.

                    I det vindue, der kommer op, markerer du drevbogstavet og klikker på Fjern. Acceptér advarslen.

                    Så skulle både drevbogstav og advarsler om pladsmangel være væk 🙂


                    sp428757741
                    Registreret bruger

                      Der kan kun højreklikkes på de andre drev, på G drevet kommer der kun et “hjælp” skilt op.

                      HenrikClausen
                      HenrikClausen
                      Komputer for alle

                        SåSkulleDaOgså… Aber dann haben wir andere Methoden! Det tip, jeg giver nu er effektivt – det slår advarslen fra for samtlige drev, ikke bare det drilske systemdrev.

                        1. Indtast ‘regedit’ i Windows’ søgefelt og tryk Enter. Det åbner Registreringseditor – se skærmskud.
                        2. Find frem til dette punkt i Registreringsdatabasen:
                          HKEY_CURRENT_USER\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Policies\Explorer
                        3. I menuen Redigér vælger du Ny, og derunder DWORD-værdi.
                        4. Giv det nye punkt navnet NoLowDiskSpaceChecks. Hvis du kopierer navnet herfra, skal du være opmærksom på, at der ikke kommer et mellemrum med i navnet.
                        5. Dobbeltklik på det nye punkt, indtast 1 og klik på OK.
                        6. Luk Registreringseditor.

                        Nu er advarslen slået fra for samtlige drev. Det har naturligvis den konsekvens, at du selv skal holde øje med om nogle af dine drev løber tør for plads.


                        sp428757741
                        Registreret bruger

                          Hold da helt op – der er jo ingen der siger det skal være let.

                          Nu ser det ud til at virke – tusinde tak.

                          HenrikClausen
                          HenrikClausen
                          Komputer for alle

                            Selv tak – og de svære opgaver er nu engang de mest interessante 🙂

                            Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.