Pålidelighedsrapport viser masser af fejl

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  lhoexbroe 3 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
lhoexbroe
Abonnent

Windows pålidelighedsrapport rummer masser af fejl, advarsler og informationer. Se vedhæftede billede.
En gennemgående fejl er, at ”Windows blev ikke lukket korrekt”. Når jeg klikker på ”Vis tekniske detaljer” får jeg at vide at ”Den foregåede systemlukning var uventet.”
Normalt tænder jeg for min computer i løbet af formiddagen og slukker den først om aftenen. Jeg slukker naturligvis ved at klikke på windows-symbolet i nederste venstre hjørne, derefter på afbrydersymbolet og herefter på ”Luk computeren”. Og jeg har lukket alle programmer ned inden jeg slukker.
”Oplysninger” fortæller mig, at ”Windows Installer har konfigureret produktet igen. Produktnavn: (f.eks. Office 16 Click to run) Produktet blev konfigureret igen efter fejlstatus: 0.”
Produktet kan være alle de programmer, som jeg har anvendt pågældende dag. Se vedhæftede rapport.
Min computer virker ellers perfekt, og jeg mærker intet til fejlene ved brug af computeren.
Hvad er der galt med min computer?
Min computer er en Dell Inspiron 3671, 8 Gb RAM, 256 Gb SSD, 1 Tb HD.
Leif Høxbroe
[email protected]

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Leif

    Der er ikke noget galt, pålidelighedsrapporten for min udmærkede Lenovo bærbare ser ud på nogenlunde samme måde. Der er nogle røde advarsler og en del blå. De røde fejl er typisk at en af computerens (mange) enheder har ramt en programmeringsfejl, og så vil den blive genstartet automatisk. Men det kan have medført f.eks. at lyden blev afbrudt kortvarigt.

    Når din PC i øvrigt fungerer fint, er der ingen grund til at bekymre sig om punkter i Pålidelighedsrapport. Den eksisterer for at IT-afdelingen kan fejlsøge egentlige problemer, og dem har du ikke.

    Her er pålidelighedsrapporten fra min computer, fra et par uger uden større problemer:


    lhoexbroe
    Abonnent

      Hej Henrik,

      Tusind tak for dit svar, som beroligede mig. Jeg var virkelig bange for, at min computer kunne crashe hvad øjeblik, det skulle være. Mange tak for hjælpen!
      Venlig hilsen
      Leif Høxbroe

      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.