Problem med gamle programmer ved opgradering fra win 7 til 10

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Tao Tao 8 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
user-590535
Abonnent

Ved installation af windows 10 kræves det at jeg afinstallerer Nero Burning Rom (Nero 8). Jeg afinstallerer programmet i win 7 fra fjern program i kontrolpanelet.

Jeg opstarter så opgraderingen påny, men jeg kan fortsat ikke opgradere, da guiden igen kræver at jeg skal fjerne Nero Burning Rom.

Jeg har herefter fjernet filerne vedrørende Nero 8 fra program filer. Opgraderingen til win 10 kræver fortsat at programmet Nero skal fjernes.

Hvor kan jeg fjerne mere vedrørende programmet. Jeg har forsøgt at kigge under Programmer i win 7, men det har jeg ikke adgang til.

Hvad kan jeg gøre?

Hilsen Knud

Tao
Tao
Supporter

    Hej Knud,

    Forsøg at afinstallere programmet med Revo Uninstaller. Problemet / fejlmeddelelsen skyldes, at der ved afinstallation af Nero ikke bliver fjernet alle filer – det råder Revo bod på – du kan gratis finde programmet her: http://www.revouninstaller.com/revo_uninstaller_free_download.html


    user-590535
    Abonnent

      Hej

      Jeg har installeret Revo og samtidig installeret Nero 8 påny.

      Herefter har jeg afinstalleret Nero 8 med Revo.

      Desværre kræver installationsguiden til win 10 fortsat at jeg skal afinstallere Nero Burning Rom (nero 8)

      Jeg har installeret Nero 8 og afinstalleret nogle gange, men uden resultat.

      Med venlig hilsen

      Knud Simonsen


      user-590535
      Abonnent

        Jeg kan ikke få Revo til at fjerne filer og oplysninger i Windowsmappen og i Programmappen. Jeg har ikke rettigheder til disse oplysninger. Revo guider mig til mappen med rettigheder  for brugerne m.v., men jeg kan ikke ændre heri således at Revo kan få adgang til at slette i mapperne.

        Hvad gør jeg for at kunne slette i disse mapper.

        Med venlig hilsen

        Knud Simonsen


        user-590535
        Abonnent

          Jeg har fået Revo til at fjerne alt vedrørende Nero 8.  Jeg valgte at sætte kryds ved “vis skjulte filer” i mappeinstillingerne.

          Det bevirkede, at alt er slettet.

          Jeg har efterfølgende installeret windows 10, men mine programmer kom ikke med over i windows 10, så jeg har valgt at gå tilbage til windows 7 igen.

          Tak for hjælpen.

          Med venlig hilsen

          Knud Simonsen

          Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.