ps starter ikke efter opdatering

Ikke løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  johnwpd 6 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
Anonym

efter opdatering kommer tekst windows opdaterer, sluk ikke etc. Slukkede efter 8 timers venten og nu

sker ingenting når jag starter. Ny pc løsningen ?


Anonym

    at bruge et program….da min pc ikke starter men kun kør rundt og rundt med blå skærm…

    hvordan kan jeg da bruge noget at rydde registreringsdatabase med.


    johnwpd
    Abonnent

      Prøv at slukke for strømmen. Er det en stationær slukker du på stikkontakten.

      Er det en bærbar: Prøv at tage batteriet ud – tryk på startknap i 5 sekunder – sæt batteri i igen og start pc’en påny.

      Kan du ikke tage batteriet ud, så lad den køre tør for strøm.

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        Hej,

        Det hjælper ikke noget at tage strømmen fra computeren, og heller ikke at rydde registreringsdatabasen (hvilket ikke kan lade sig gøre, og hvis det kunne, ville Windows holde op med at fungere).

        I stedet skal du gendanne eller nulstille Windows ved hjælp af et genoprettelsesdrev eller installationsmedier: https://support.microsoft.com/da-dk/help/12415/windows-10-recovery-options

        Hvis du ikke kan gendanne Windows til en tidligere, kan du prøve med en startreparation via et genoprettelsesdrev eller installationsmedie.

        Hvis du ikke har et genoprettelsesdrev eller installationsmedie, kan du hente et her: https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10


        johnwpd
        Abonnent

          @christian Bugge: Du må gerne slette dette indlæg.

          Men jeg vil gerne bemærke, at jeg er frivillig i en It-cafe, og har oplevet ovennævnte problem et antal gange, og der har det altså virket at tage strømmet fra pc’en. Så din kategoriske afvisning af mit forslag støder mig lidt. Prøv det dog før den mere drastiske løsning at gendanne pc’en.

          vh

          Christian Bugge
          Christian Bugge
          Registreret bruger

            Hvis problemet skyldes af Windows ikke er blevet “rigtig” genstartet, fordi hurtig start er slået til, og computeren derfor ikke lukker helt ned, kan det hjælpe at lukke Windows fuldstændigt.

            Når hurtig start er slået til, lukker Windows ikke, men går i den dyb dvale tilstand.

            Jeg vil ikke anbefale, at man forsøger at løse problemet ved at tage strømmen fra computeren, hvis det sker, mens Windows kører.

            Hvis den er slukket, gør det næppe nogen forskel, fordi Windows ved opstart gendanner indholdet i hukommelsen fra hibernation (dyb dvaletilstand) filen.

            Det er heller ikke nogen god ide at lade en bærbar computer løbe fuldstændigt tør for strøm. De lithium-ion batterier de fleste, hvis ikke alle, bærbare bruger, taber ladekapacitet hver gang de aflades totalt (en såkaldt deep-cycle).

            I stedet kan man enten slå hurtig start fra under Strømstyring > Vælg, hvad tænd/sluk-knapperne gør > Rediger indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket. 

            Alternativt kan Windows lukkes fuldstændigt via kommandoprompten: Åbn startmenuen, skriv cmd og tryk Enter. Skriv kommandoen shutdown /s /t 0 (gem alle åbne dokumenter først).

            Det kan måske hjælpe, men hvis Windows slet ikke kan starte op, er det yderst sjældent, det hjælper at hive stikket ud, selvom det ikke gør noget at forsøge. Derfor er det oftest nødvendigt med en systemgendannelse, startreparation eller måske en nulstilling af Windows.

            Derefter vil jeg anbefale at køre System File Checker, Windows Update Diagnostics, og en scanning af filsystemet med chkdsk inden man igen forsøger at opdatere Windows.

            Med venlig hilsen

            Christian
            KFA


            johnwpd
            Abonnent

              Hej Christian.

              Jeg er ikke uenig i dit indlæg, men jeg føler vi er kommet ud på et sidespor:

              Simrons problem var, at computeren ikke kunne starte, og så har vi ikke løst hans problem ved fx. at foreslå at slå hurtigstart fra eller lukke pc’en ved kommandopromten “shutdown”.

              I mit forrige indlæg fortalte jeg blot, hvad der nogle gange havde virket for mig, når en pc ikke ville starte efter en opdatering.

              Mit indlæg i tråden slutter her.

              vh/johnwpd

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.