slette alle tomme mapper i windows 10

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
Dianalund761375
Abonnent

Jeg ønsker at få slettet, alle de Tomme Mapper i Windows 10
dog ikke hvis der er systemfiler i

Og ikke dem der ligger under windows styresystemet

Gerne et program på Dansk hvis det findes

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det fine program CCleaner kan løse opgaven – og det er på dansk:

    https://www.ccleaner.com/

    Der er to trin i at få den til at fjerne tomme mapper:

    I hovedmenuen vælger du Rens, klikker på fanebladet Windows, og ruller ned til Avanceret. Her markerer du punktet Brugerdefinerede filer og mapper.

    Gå så ned til Indstillinger, vælg Inkludér, og klik på knappen Tilføj. Her vælger du Drev eller mappe at tilføje, og en filtype, der ikke eksisterer (i eksemplet bruger jeg .FindesIkke). Det vil beskytte ikke-tomme mapper mod sletning. Så vælger du listepunktet Medtag filer, undermapper og selve mappen. Klik på OK. Det kan du gentage, hvis der skal ryddes op i flere mapper.

    Så kører du selve CCleaner analysen, og lader den slette de tomme mapper, den finder.

    Til sidst en lille advarsel: Der kan være tomme mapper, der ikke må slettes, fordi programmer er afhængige af dem. Derfor bør du sikre, at de mapper, du rydder op i, ikke rummer nogen af den slags. Og ret beset er tomme mapper ret uskadelige: De fylder ikke ret meget på harddisken, og vil kun i sjældne tilfælde betyde noget for computerens hastighed. Så slet hellere for få tomme mapper end for mange.

    Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.