Uønsket program

Ikke løst
Dette emne indeholder 11 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  seniorproppen 7 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
beni-f8751f7ec7
Abonnent

Hej

I min værktøjslinie har jeg en ikon forsynet med en nøgle. Klikker jeg på ikonet åbner et program med navnet “Intel Management and Security Status”. Da jeg ikke har nogen interesse i eller brug for dette program vil jeg gerne afinstallere det. Men hvordan gør jeg?

Kigger jeg i “Fjern eller rediger program” findes det ikke. Her optræder kun disse Intel-programmer:

Intel® Manageability Engine Firmware Recovery Agent

Intel® Smart Connect Technology 2.0×64

Intel® HD-grafikdriver

Intel® SDK for OpenCL -CPU Onlys Runtime Package

Intel® styringsmotor-komponenter

 

Intel® Trusted Connect Service Client

Kigger jeg i Stifinder/Programmer/Intel finder jeg følgende mapper:

iCLS Client

Intel® Management Engine Components

 

Intel® Smart Connect Technology Agent

Kigger jeg i Stifinder/Programmer(x86)/Intel finder jeg følgende mapper:

iCLS Client

Infinst

Intel® Integrated Clock Controller Service

Intel® Management Engine Components

Intel® ME FW Recovery Agent

Intel® Processor Graphics

Intel® USB 3.0 eXtensible Host Controller

Media SDK

 

OpenCL SDK

Hvilke af disse mapper/programmer skal jeg fjerne for af slippe af med Intel Management and Security Status?

med venlig hilsen

Bent


seniorproppen
Abonnent

    Til Bent

    Start med at lave en sikkerhedskopi af indholdet på din computer, så du altid kan ’skrue tiden tilbage’, hvis noget skulle gå galt i det efterfølgende.

    Hent dernæst gratis-udgaven af programmet IObit Uninstaller.

    Programmet kan udover at fjerne programmer også fjerne alle de relationer, kæder m. m. som det ‘gamle’ program havde til resten af computerens programmer og funktioner.

    Det kan i øvrigt anbefales at kikke nærmere på gratis-udgaverne af IObit’s mange andre programmer, der langt hen af vejen kan ’servicere’ computeren med de mest nødvendige men også næsten uundværlige funktíoner – og så er der ingen reklamer.

    Med venlig hilsen – SP 🙂

     


    beni-f8751f7ec7
    Abonnent

      Til SP

      Jeg har skam IO-bit, men også her er der flere Intel-produkter, så jeg ved jo stadig ikke hvilke af disse, der skal fjernes. IO-bit viser disse programmer:

      Manageability Engine Firmware, Manageability Engine Components, Intel Processor Graphics, Intel SDK for OpenCL, Intel Smart Connect Technology og Intel Trusted Connect Service Client.

      mvh

      Bent


      seniorproppen
      Abonnent

        Til Bent

        Når du har lavet en sikkerhedskopi af computerens indhold af diverse  mapper og filer m. m. noterer du dig hvilke Intel komponenter ‘maskoneriet’ ellers er udstyret med.

        Hvis f. eks. computerens CPU er en Intel processor, kan det jo ikke udelukkes, at de mange Intel posteringer henviser til medfølgende drivere, andre funktioner eller brugsanvisninger m. m.

        Hvis du ikke har noget medfølgende dokumentation, der fortæller hvad der er hvad, må du med Intel komponentens fukde navn som udgangspunktn en tur på Internettet med Google for at finde frem til, hvad hver enkelt Intel postering dækker over.

        Det er nemt at slette noget man bagefter mangler for at få computeren til at fungere optimalt.

        Hvis du ikke først har noteret dig, hvad du sletter – kan du kun takke dig selv for besværet med bagefter at finde og installer det igen.

        Hvis ikonet i den nederste værktøjslinie generer dig, kan du jo altid gå ind i værktøjsliniens egensaber og fravælge visningen af den eller de ikoner du ikke ønsker vist.

        Summa sumarum – Slet ikke noget som du ikke med sikkerhed ved hvad er.

        Hvis noget skal slettes, så undersøg først, hvor ‘det’ kommer fra og hvilke funktioner ‘det’ har eller har haft.

        Computere kan somme tider være så finfølende over for tilsyneladende harmløse ændringer, at alt  – herundeer også operativsystemet – skal geninstalleres.

        Med venlig hilsen  – SP 🙂

         

         


        beni-f8751f7ec7
        Abonnent

          Til SP

          Har faktisk forsøgt at Google de mange Intel-relaterede programmer, i forsøget på at finde noget om det program “nøgle-ikonet” åbner, men forgæves, også fordi de oplysninger, der ligger på nettet relaterer til ældre windows-versioner. Og ja – jeg kan sagtens eliminere ikonet, men det irriterer mig, at have noget liggende og fylde op på c-drevet, når det ikke er noget, der har betydning eller bare ligger og fylder op. Mange af disse Intel-programmer er jo ganske store.

          mvh

          Bent


          seniorproppen
          Abonnent

            Til Bent

            Lige et par hurtige spørgsmål -¨

            1) Bruger din computer Windows 10 som operativsystem ?

            2) Hvilke former for installationsdiske har du til computeren ?

            3) Er din computer en stationær eller en bærbar ?

            4) Hvad er bundkortets navn og typenummer ?

            5) Hvad er navn og typenummer på grafikkort og CPU’en ?

            6) Har du noget andet dokumentation eller diske til computeren ?

            En masse spørgsmål – ja, men det er alt sammen gjort i forsøget på at finde frem frem til kernen i hele problematikken.

            Sov godt – med venlig hilsen  – SP  🙂

             


            beni-f8751f7ec7
            Abonnent

              Til SP

              Sikke nogen spørgsmål 🙂 men jeg skal forsøge at besvare dem efter bedste evne:

              1) Ja Windows 10 Home – fuldt opdateret

              2) Er ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet helt. Men jeg har 3 stk harddiske (HHD) i maskinen system SATA

              3)Computeren er stationær

              4) Bundkortet er ASRock B75M-GL E80-27002701091

              5) Her er hvad jeg har kunnet finde:

              Om grafikkortet: Intel(R) HD Graphics

              Om CPU: Intel(R) Core(TM)i3-2120 CPU 3.30 GHz

              6) Spørgsmålet om dokumentation forstår jeg ikke hvad du mener med. Men som nævnt ovenfor har jeg tre diske i maskinen: C på 500 GB, E på 250 GB og F på 150 GB. Desuden er maskinen via LAN tilsluttet en NAS-server.

              Håber det er så nogenlunde det du var ude efter.

              Med venlig hilsen

              Bent


              seniorproppen
              Abonnent

                Til Bent

                Det er da ellers noget af en monster.maskine du har fået stablet på benene – Hvad bruger du den til udover at skrive spørgsmål til KfA ?

                Efter at have kikket på bundkortes specifikationer og den tilhørende manual, er det min foreløbige konlusion, at de mange titler m. m. du nævner i dit oprindelige spørgsmål henviser til nogen af de mange funktioner bundkortet er udstyret med.

                Alle bundkort skal være udstyret med et minimum af drivere og anden software for at kunne håndtere det overordnede operativsystem.

                 Dit bundkort kan lidt mere end de fleste bundkort – derfor de mange INTEL-tiller.

                Det bedste du kan gøre er at hente en kopi af den tilgængelige dokumentation om bundkortet og dets mange funktioner.

                Det var kke antallet af harddiske jeg efterlyste i et af mine spørgsmål.

                Det jeg sigtede efter var, om du havde nogen installations-DVD’er med henholdsvis Windows 10 og et flertal af de drivere og anden software du skal bruge, når og hvis du skal lave en helt dugfrisk installering af Windows 10 på en ny hatddisk.

                Her skal du være opmærkdom på, at bundkortet formodentlig ikke kan køre, hvis ikke de nødvendige drivere er indlæst på det rigtige tidspunkt i den rigtige rækkefølge – mn alt det kan du læse om i den dokumentation der vedrører installering og opstart af bundkortets funktioner.

                God fornøjelse – Hvis der er mere at spørge om, så spørger du bare igen.

                Med venlig hilsen – SP 🙂

                 

                 


                beni-f8751f7ec7
                Abonnent

                  Til SP

                  Jeg vil blot sige dig tak for alle dine svar. Jeg har kigget på manualen til bundkortet – forstod vel blot en brøkdel af indholdet:). Så jeg tror jeg vælger den lette løsning at leve med det nu deaktiverede program:). Har i stedet for fået nye problemer med to af mine harddiske, der alt for hurtigt blir alt for varme – så jeg skal nok en tur i byen og finde nyt inden de lukker ned for godt – og jo – jeg har backup af indholdet:).  Og til dit indledende spørgsmål om brugen af “monster-maskinen” kan jeg da sige, at jeg arbejder meget med fotos og tegne/maleprogrammer, som jo kræver lidt maskinkraft. Endnu engang tak for din interesse i mit spørgsmål.

                  med venlig hilsen

                  Bent


                  seniorproppen
                  Abonnent

                    Til Bent

                    Har du overvejet en separat vandkøling af dine harddiske ?

                    Nu må jeg ikke bringe reklamer for diverse produkter, men for ca. 800 kr. kan du købe en vandkølet harddisk køler med plads til fire harddiske.

                    Kig i de forskellige priskontroller så som EDB-Priser, Priceruner m. fl. for at finde de bedste og biligste priser.

                    En anden mulighed kunne være at købe et forlængersæt til skærm, tastatur og mus, således at computeren i den ene ende af det max. 10 meter lange kabel kan anbringes et koldt og køligt sted – gerne med en samtidig afmontering af computerens sideplader.

                    Med venlig hilsen – SP 🙂

                     


                    seniorproppen
                    Abonnent

                      Til Bent

                      Det der med vandkøling af dine harddiske var ikke  ment som en morsomhed – tværtimod.

                      Da jeg selv har problemer med lidt for varme harddiske, overvejer jeg faktisk selv at købe en harddisk-køler med vand.

                      Hvis du har fundet en anden måde at køle computerens mekanik, så er du meget velkommen til at sende mig en tllbagemelding.

                      Med venlig hilsen  –  SP 🙂


                      beni-f8751f7ec7
                      Abonnent

                        Til SP

                        Jeg opfattede da bestemt ikke det der vandkøling som en morsomhed. Har selv kigget på det. Men -jo – jeg har faktisk fundet en meget midlertidig, men ganske effektiv måde at få temperaturen ned på. Ved hjælp af en gammel ventilator, som jeg engang har haft siddende i taget af en varevogn og en gammel lader til en eller anden elektronisk enhed (måske mobiltlf)for at få de 12 volt, kører jeg nu med en HD temperatur på mellem 35 og 40 grader selv efter flere timers brug. Der var lige akkurat plads i kabinettet til blæseren, som også er ganske lydløs. Så lidt fantasi og kreativitet er ikke altid så tosset. Men derfor vil jeg da alligevel kigge efter nogle nye diske, da de efterhånden har nogle fejl og har ganske mange timer på bagen.

                        Med venlig hilsen

                        Bent

                        Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.